Det faste punkt på hvilket hele universet hviler
77. Når vi studerer selve livet, naturen, vil vi finde, at dette noget, denne uendelighed, er til stede i det hele. Vi vil komme til at opdage, at denne evighed eller uendelighed ikke er det, at det er en umådelig lang tid eller et stort uendeligt rum, det har ikke noget med størrelse at gøre, men det er noget helt andet. Det er udtryk for det absolut højeste princip, der eksisterer: det faste punkt. Evigheden og uendeligheden er det eneste, der er fast. Det er det eneste, der er absolut stille, alt andet er bevægelse. Bevægelse er betingelsen for, at noget kan sanses. Evigheden og uendeligheden kan derimod ikke sanses, men det giver sig til kende igennem det, der kan sanses.
      Vi skal gå videre og finde ud af denne realitet, som ligger bag ved det hele. Vi er kommet til en sådan realitet, der viser sig som uendeligheden og evigheden. Men ser vi på disse principper alene, så eksisterer de uden for det materielle område. Det er altså som et fast princip, noget, der ikke kan fjernes. Det er dette princip, det faste punkt, på hvilket hele verdensaltet hviler.
      Dette faste punkt har ingen analyse. Det kan ikke have nogen analyse. Når det er uendeligt, og når det er evigt, kan det jo ikke have nogen analyse. Vi kan kun sige, at det er "noget som er". Vi kan jo ikke tage det væk. Vi kan ikke komme bort fra, at vi kan dele, og at uendeligheden kommer til syne i denne deling, i enhver ting uafhængig af størrelse. De størrelser, vi iagttager, er ikke det virkelige. Derfor er der ikke noget som helst af det, vi ser, der er det, det ser ud til at være.