Evigheden og uendeligheden findes i enhver ting
76. Vi må lære at se, at de facitter, vi nu kommer til, ikke er fremtrædende i kilometer, kilogram eller anden form for mål og vægt. De facitter, vi kommer til, er evige realiteter. Vi kommer til realiteter, der aldrig nogen sinde er begyndt og aldrig nogen sinde vil ophøre, og disse realiteter vil vi kunne finde i enhver skabt ting. Når nu et menneske tror, at en skabt ting har begyndelse og afslutning, at den er så og så gammel, kan vi med intelligensen finde ud af, at denne ting også eksisterer uden for tiden, uden for den alder, den har.
      Vi kan finde selve uendeligheden og evigheden i enhver ting. Det er ganske ligegyldigt, om det er en lille ting, eller det er en vældig stor ting, den rummer evigheden, uendeligheden. Tager vi en ært og deler den i to dele, så kan vi igen dele hver halvdel i to dele, og det kan vi blive ved med. Vi kan ganske vist ikke blive ved med at gøre det med hænderne, for det bliver for småt. Men med forstanden er vi da klar over, at der findes ikke en ting så lille, at den ikke består af to halvdele. Jamen hvad er det for noget? Vi kan blive ved med at dele en ært i al evighed, vi kan aldrig blive færdige.
      Hvilken størrelse har ærten så for os? Vi siger, at den er så og så stor, at den vejer så og så meget, og samtidig rummer den så uendelighed. Men det gør enhver ting. Tager vi selve solen, som er mange millioner gange større end en ært, så viser det sig, at den også rummer uendelighed. Kosmisk set er solen ikke større end ærten. Den kan også blive ved at deles i to halvdele. Man kan blive ved med at dele og dele og dele og aldrig nogen sinde blive færdig, ligegyldigt hvor mange liv man så end bruger. Man skal bruge evigheden. Der ser vi altså uendeligheden komme til stede. Jamen de rum, vi således måler ud, ærtens rum, solens rum og andre rum, indeholder alle uendelighed.
      Men sådan oplever vi det ikke. Vi oplever, at det og det er så og så mange meter, så og så mange centimeter, eller at det vejer så og så mange gram. Sådan oplever vi rummet, men ingen tænker på, at det er bare udtryk for en virkelig sandhed bagved. Denne sandhed er højere end noget andet, fordi det er en evig realitet, den er hævet over analysen.
      Vi kan kun sige, at det er noget, der er. Vi kan ikke tage det væk, for vi kan dele ærten, vi kan dele tingene med forstanden, og derfor er vi her nødsaget til at måtte erkende, at bagved ligger der en anden realitet, der ikke har med størrelse at gøre. Størrelsen udtrykker altså noget andet, noget der er uendeligt. Enhver lille størrelse udtrykker et uendeligt rum, den er altså udtryk for hele verdensaltet.
      Det samme gør sig gældende med tiden. Vi kan tage et sekund, det kan også deles i to halvdele, og hver halvdel kan igen deles og deles og blive ved med at deles. Ingen del er så lille, at den ikke kan deles i to halvdele. Jamen så rummer et sekund jo uendeligheden. Det er ikke så mærkeligt, at det hedder, at én dag er for Herren som tusind år, og tusind år som én dag. Det bliver den for hvert menneske, der kommer til at kunne opleve på den måde. Så ved vi, at et sekund ikke blot er et sekund, men at det er et symbol, et udtryk for en anden realitet, nemlig evigheden. Evigheden og uendeligheden udtrykkes igennem tid og rum. Altså uendeligheden igennem rummet, evigheden igennem tiden. Således kommer vi her til en realitet, som ikke kan fjernes. Det er et evigt facit.