Den urokkelige tro i kristendommen
6. Den forklaring af Guddommen, som menneskene havde, var ikke lavet af instinktet. Instinktet tager ikke fejl, men instinktet kan ikke analysere. Menneskene analyserede med en meget svag begyndende følelse og intelligens, og på dette grundlag kunne de danne sig tilfredsstillende svar og få en slags logisk tilfredsstillelse.
      Denne tilstand, med instinktets beherskelse af mennesket, fortsætter helt op i vore dage i det moderne, troende menneske. Det menneske, der i dag tror urokkeligt på Gud, tror på dogmerne osv., bæres ikke af intelligens. Det er ikke intelligensen, der befordrer det. Det er dets instinkt. Det er den samme kraft, som får dyret til at skrige i livsfare, og som også får mennesket til at skrige, hvis det kommer ud for vældige smerter. Det er instinktet, som tvang menneskene til at måtte danne sig meninger og forestillinger om de højere tilværelsesformer og livsformer, som var ophav til alt det, de levede i. Vi kan iagttage, at det er en organisk funktion, der er lige så realistisk som alle vore øvrige organiske funktioner. Det gælder helt op til de troende mennesker i den moderne kristendom.
      Vi kan iagttage, at disse mennesker ikke kan rokkes i deres tro. Det er dem ligegyldigt, om det er logisk, om det er kendsgerning eller ikke. Så længe instinktet har magten, tror de på dette Forsyn. Når det nu er sådan, er det, fordi det er noget, der er skabt af livet selv. Det er ikke, som mange ville mene, noget menneskene finder på. Det er rigtigt, at de laver disse begreber, hypoteser og forklaringer om Forsynet, men det, der får dem til at gøre det, er ikke noget, der sker ved deres vilje. Det er noget, der er i dem. Ligesom vi må spise og drikke, sådan må vi også have været indstillet på Forsynet. Det forekommer der, hvor intelligensen endnu ikke er kommet til i mentaliteten.
      Denne tilstand med forestillinger om de højere magter dannede således den første lange udviklingsepoke for menneskeheden. Det var et langt stykke af vejen mod livets mening. Men denne mening er endnu ikke nået, og foreløbig har menneskene kun surrogater for denne livets mening. Vi ser, at udviklingen er baseret på principper, der er urokkelige. Det vil blive ved. Det vil blive ved med at arbejde sig videre i menneskene, for de vil have denne rigtige livets mening.