De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning
Symbol nr. 32
547. Symbolet viser hele verdensbilledet i lommeformat. Dengang jeg arbejdede med det, tænkte jeg, at det var rart at kunne lave alle analyserne på ét symbol, og her har vi så alle hovedanalyserne i ét symbol. De fremtræder som tolv grundfacitter.
      Den fysiske verden og tilstanden på det jordiske plan er symboliseret ved tyngdeenergien (orange farve). Følelsesenergien er symboliseret ved den gule farve og intelligensenergien ved den grønne farve. Når der er balance mellem følelsesenergi og intelligensenergi, er der tale om humanitet eller intellektualiseret følelse. I det yderste felt, hvor den grønne farve dominerer, begynder kærligheden at udvikle sig. Kærligheden skal komme til at fylde det hele ud.
 
1. Det første stjernefelt symboliserer hele verdensaltet eller "alt der er til". Vi kan jo ikke komme bort fra, at vi står over for noget, der er til. Vi må erkende, at hele verdensaltet, mennesker, dyr og planter, kloden og mælkevejene osv., er noget, der er til. Kan man tage den analyse væk? Nej, det kan man ikke. Det er altså til. Det er værd at lægge mærke til, at det hele ville falde til jorden, hvis man kunne tage denne analyse væk. Men når man ikke kan tage det væk, bliver det jo sandhed, at det er der. Vi har således denne analyse: Alt, der er til, udgør noget. Det er ikke et intet. Stjernefigur nr. 1 med alle de forskellige farver symboliserer, at der er noget til.
      Dette noget består af de seks energier. Vi kender jo vor bevidsthed: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Desuden er der moderenergien (violet farve), der er den energi, som regulerer alle de materielle tilstande, og bagved er der et jeg, som er symboliseret ved den hvide trekant. Vi ved, at disse energier er til, og at de tilsammen danner alt det, der er til. Det udgør noget, der er noget, ikke noget intet.
 
2. Det andet stjernefelt symboliserer "årsag og virkning". Alt det, der er til, danner årsag og virkning. Det kan vi ikke komme bort fra. Det er illustreret ved den timeglasformede figur. Det lille felt ved indsnævringen symboliserer en årsag, og det brede felt symboliserer virkningen. Men denne virkning bliver til en ny årsag, og denne årsag bliver til en ny virkning. Det kan vi heller ikke komme bort fra. Alt er baseret i årsag og virkning.
 
3. Det tredje stjernefelt skal symbolisere, at disse årsager og virkninger viser sig at være logiske. Det viser sig, at denne årsags- og virkningskæde altid skaber noget velsignelsesrigt i sit slutfacit. Hvis mennesker laver ulogiske handlinger, kommer de til at opleve virkningerne af det. De opdager, om en virkning er ond eller god. Derved lærer de at gøre det rigtige, for så er handlingen også til glæde og velsignelse. Det er det, der er udtrykt ved korset.
      Korset symboliserer det evige og det timelige. Det symboliserer alle de principper, der må til, for at tingene kan skabes. Korset symboliserer det logiske og det ulogiske, altså alle disse principper, som må til, for at tingene kan skabes. Korset danner således lysets symbol. Vi kan sige, at tilværelsen består af det evige og det timelige. Længdeplanken symboliserer det evige, mens tværplanken symboliserer det timelige.
      Der kan laves flere analyser af korsets tegn, men på dette symbol skal det udtrykke logisk tænkning. Der er logik bag ved universets tilstande.
 
Vi kan ikke komme uden om følgende: Der er noget, der er til. Der er årsag og virkning. Det hele er logisk. Disse tre facitter er urokkelige.
 
4. Det fjerde stjernefelt viser naturen, som er symboliseret ved et solsystem. Vi ser, at solsystemet danner en plan, der resulterer i dannelse af kloder. Vi kender vor egen jord, der er blevet beboelig. Solen giver kraft, lys og styrke til jordkloden. Livet kan således udfolde sig på jorden, og det viser, at der er bevidsthed bagved. Det kan vi ikke komme bort fra.
 
5. Det femte stjernefelt symboliserer "det levende væsen". Der er liv, der er ingen døde ting. Omkring os ser vi, at der er levende væsener. Det kan vi ikke komme bort fra. De levende væsener er en kendsgerning. De levende væsener består af et jeg, en organisme og væremåde eller handlemåde. Vi er selv levende, i os er der levende væsener. Universet består af levende væsener. Alt består af levende væsener. Alt er liv.
 
6. Det sjette stjernefelt skal symbolisere, at det levende væsen er nået frem til en tilstand, hvor det kan føle forskel på "jeg" og "det". Dyret føler ikke noget med jeg og det. Det griber efter tingene, og det tænker ikke på jeg og det. Men mennesket begynder at få en fornemmelse af jeg og det, jeg og stjernerne osv. Det begynder at fornemme sig selv som adskilt fra alt andet. På symbolet ser vi to hvide trekanter, der symboliserer væsenets jeg og verdensaltets jeg.
 
7. Derved er vi kommet til det faste punkt, der ligger bag ved årsag og virkning. Det er symboliseret ved stjernefelt nr. 7. Ligesom vi så i det andet stjernefelt, symboliserer den timeglasformede figur en uendelig kæde af årsag og virkning. Men bag ved disse årsager og virkninger er der jo en første årsag, nemlig jeget.
      Når et hus er blevet bygget, er det sket i kraft af årsager og virkninger. Det ville aldrig være blevet til et hus, hvis der ikke havde været et jeg bag ved disse årsager og virkninger. Sådan er det med alt. Et sæt tøj ville aldrig blive til et sæt tøj blot ved årsager og virkninger. Bagved må der være et jeg, der styrer disse årsager og virkninger, som vist på symbolet.
      Ligesom der inden for den menneskelige skabelse er et jeg bag ved de udløste årsager og virkninger, er der også et jeg bag naturens processer, der alle bliver til logiske skabelser og til noget, der opfylder formål.
 
8. Stjernefigur nr. 8 skal symbolisere "det treenige princip". Vi er kommet frem til, at det levende noget udgøres af et treenigt princip. Bag ved alle universets skabelser er der et noget, der skaber. Når det hele udløser planer og velsignelser, så er det logisk, så er det altså udtryk for hensigter og formål. Der er et jeg, der har en skabeevne, og så er der et resultat af denne skabeevne. Jeget, skabeevnen og det skabte er lige akkurat de tre forudsætninger, der kræves, for at et noget kan fremtræde som et levende væsen. Hele universet, mennesket og ethvert andet levende væsen, udgør et treenigt princip, der dannes af jeget, skabeevnen og det skabte. Jeget, skabeevnen og dets organisme bliver således de tre principper, der danner den enhed, som vi kalder det treenige princip. Det er det, der i religionerne kaldes: Faderen, sønnen og den hellige ånd.
 
9. På stjernefigur nr. 9 ser vi det levende univers. Universet er et levende væsen, akkurat som ethvert andet levende væsen, og består af de tre principper (X1, X2 og X3). Vi kommer derved til at forstå, at universet bliver til det, vi kalder Guddommen. På symbolet får vi således et billede af Guddommen. Guddommen består jo af væsener inde i væsener. Det passer også med det bibelske ord: "I ham lever, røres og er vi". Trekanterne skal vise en hel masse væsener inde i væsener, en hel masse treenige principper inde i treenige principper. Det fortsætter i det uendelige, og derved er det Gud.
      Gud er i alle væsener. Gud er i os, Gud er i vore mikrovæsener. Mikrovæsenerne har små mikrovæsener, der også har jeger, og således er det hele vejen igennem. Gud er jegerne i alle de levende væsener. Vi får således et billede af Gud, der viser, at Gud ikke er en skikkelse, der sidder deroppe eller dernede. Gud er alle vegne, Gud er allestedsnærværende.
 
10. Livsmysteriets tiende grundfacit er udødelighed eller det levende væsens evige passage gennem kredsløb. Udviklingen går i kredsløb, alting går i kredsløb. Den evige tilværelse danner spiraler. Trekanten skal udtrykke det levende væsen. Det levende væsens jeg går fra plante, til dyr, til menneske og videre i spiralkredsløbet.
 
11. Livsmysteriets ellevte grundfacit er karmaloven. Jeget er ophav til al bevægelse, og alt, hvad der går ud, kommer tilbage til sit ophav. Derved bliver væsenet fuldkomment, og ved at det bliver fuldkomment, bliver det til et sollegeme.
 
12. Livsmysteriets tolvte eller sidste grundfacit er, at "alt er såre godt". Det er symboliseret ved solen, og det skal betyde, at livets mening er at være til glæde og velsignelse for alt levende, at man på ingen bedre måde kan være i Guds billede.
 
Og så har De hele verdensbilledet i lommeformat. De har set disse analyser. De kan prøve at tage dem væk. Men de kan ikke tages væk. Det kan måske blive lidt svært at fatte det heroppe, men De vil se, at analyserne kan ikke tages væk, navnlig når De nu kender det. Men det er ikke sådan, at De behøver at notere noget op, for når De har dette verdensbillede, så er det nemt at lære alle disse realiteter. Det af det, som De ikke rigtigt kender, kan De læse Dem til i den litteratur, som jeg allerede har skabt.