Der vorde lys
532. Lige siden de allerførste menneskearter begyndte at forekomme, har religionerne søgt at stille menneskene ind på et forsyn, en guddom. Det, at de oplevede, at alt omkring dem var levende, var faktisk noget, de havde medfødt.
      I vor tid skal vi netop lære at se, at alt er levende. Og det er ikke blot noget, der er levende, men det er en levende, tænkende bevidsthed, der er omkring os.
      Men i religionerne fører det hele hen til guder eller til en guddom. Det er også en sandhed, men det er ikke intellektuelt forklaret. Der er bare blevet fortalt: "Det er sådan og sådan, og det er den vej, det går". Det var nok for de mennesker, der ikke havde intellektuelle evner, og i hvem der ikke kunne opstå intellektuelle spørgsmål. De var heller ikke humane nok til at kunne forstå den humanitet, som verdensaltet repræsenterer. De var nærmere dyret og derfor nærmere det dræbende princip.
      Dette religiøse billede skal symbolisere det sted i Bibelen, hvor man lader Gud sige: "Der vorde lys". Det er ikke forklaret intellektuelt, men det viser kun hen imod Gud.