Det fysiske legeme er nødvendigt for bevidsthedsfornyelsen i det nye spiralkredsløb
530. Vi lever for øjeblikket i en epoke, hvor den fysiske verden er den primære for os, hvor det fysiske legeme er det primære legeme. I modsætning til vore åndelige legemer er det fysiske legeme beregnet på at skulle kunne opleve lidelse og smerte. Uden at vi havde lært dette eller været i den fysiske materie, ville vi aldrig nogen sinde have lært at opleve noget, for det kan man ikke lære i den åndelige verden. Der lystrer materien tanken. Inden væsenerne inkarnerer i den fysiske verden som mineral og plante, er de i salighedsriget nået helt ned til en degeneration. De er degenereret i den grad, at de kun har en indre bevidsthed.
      Disse væsener skal derfor i den fysiske verden have fornyet deres livsoplevelsesevne, ligesom det er sket i tidligere spiraler. Væsenet må ned i den fysiske verden og inkarnere i en samling materie, hvor det er en livsbetingelse for det at komme til at kende denne materie og at overvinde den. Denne materie har sine særlige reaktioner, og disse særlige reaktioner kommer man til at lære at kende.
      Man ved, at salt virker som salt, og sukker som sukker, og man ved, at hugger man en dolk ind, eller river man en krop i stykker, så gør det ondt. Man lærer altså, at alting skal være på en bestemt måde, for at det kan give lys, glæde, velvære og velsignelse. Men hvis det ikke er på denne måde, så bliver resultatet det modsatte: smerte, lidelse, nød, elendighed osv. Det fysiske plan er beregnet til, at der skal man lære.
      Men vi skal huske på, at det primære væsen er bag ved den fysiske organisme, og det kan ikke dø. Ingen dør, og ingen gør uret, og ingen lider uret. Det er denne tilstand, vi kommer til at opleve, det er det, universet fortæller os.
 
Nu skal jeg gå over til igennem billeder at vise, hvad verdensaltet fortæller os. Jeg har formet det sådan, at vi nu får hele verdensbilledet i lommeformat med alle nødvendige punkter.