En tankerejse gennem verdensaltet
528. Igennem disse foredrag er vi også blevet indstillet på, at vi skal lære os selv at bruge vor tænkeevne i en meget større grad, end man tidligere har gjort. Vi skal kunne bruge vor tænkeevne til at vandre igennem verdensaltets mest fortættede områder, og der er tanken jo det eneste middel, vi har.
      Med flyvemaskiner og rumskibe vil vi aldrig nogen sinde komme til at kunne gennemfare verdensrummet. Det lader sig ikke gøre, dertil er verdensrummet alt for vældigt garderet, således at menneskene ikke kan komme på disse rejser, på disse vildfarelser. Der er vildfarelser nok, men disse vildfarelser er beregnet på at skulle nå et bestemt maksimum. Det er jo ligesom med træerne, der ikke vokser op i himlen. Sådan er det hele altså inden for en særlig beregning. Vi vil aldrig nogen sinde komme til at opleve månen på selve månen i en fysisk krop, eller en anden klode.* Men derimod har vi en meget nemmere måde. Hvorfor ikke sidde i sin lænestol og rejse verdensaltet rundt? Det er da meget nemmere. Det er meget, meget nemmere, og det er den eneste rejse, der vil blive fundamental.
      Når vi skal rejse her på det fysiske plan, er det egentlig også kun tankerejser. Men for at vi kan befordre sådanne tankerejser, må vi have kroppen befordret. Kroppen er et stykke fysisk stof. Den er noget af den fysiske jord, som vi må slæbe rundt med. Men hvad er det, der sker ved en tankerejse? Vi er faktisk ikke kommet ud af stedet, for det er kun kroppen, der er inden for det tids- og rumdimensionelle. Men i det virkelige liv er man ikke afhængig af tid og rum, for det er noget, vi skaber. Når vi kan vokse frem til at tænke i de evige realiteter, er man i en verden, hvor vi ser den sande virkelighed.
      Så længe man mener, at verden kun er fysisk, er det, fordi man ser den på grundlag af, at alt må være tids- og rumdimensionelt. Det er jo hele tiden bevægelige punkter. Der er ikke noget fast. Det hele er noget, der holder op. Det er sådan i dag, sådan ser det ud i dag, og sådan er den mest glimrende videnskabelige analyse af det i dag. Men den passer ikke senere hen, så er den blevet til noget andet, for ingenting står stille.
 
____________
* "Rumrejser og det fysiske jordmenneske", Martinus, Kosmos nr. 2, 1997.