Åndvidenskabens natur og opgave
524. Her i verden har det hidtil været sådan, at menneskene ikke i særlig grad regner med mere end det ene liv. Det er rigtigt, at der er visse steder i verden, hvor man har været inde på reinkarnation, men deres indstilling har i stor udstrækning været baseret på dogmer, fantasi og forestillinger.
      Engang havde jeg besøg af en mand fra Ceylon, og han sagde: "Ja, vi tror også på reinkarnation, men vi har den opfattelse, at når menneskene ikke er gode og rare, så bliver de til en krokodille eller et andet grimt dyr." Men det er jo ikke på den måde, det sker.
      Menneskene har en forestilling om, at der er noget mere. Livet er ikke slut med det nuværende liv, der er mere til. Det er også derfor, at menneskene efterhånden ikke kan nøjes med det, de får at vide i kirken. For det, de får at vide i kirken eller igennem religionerne, igennem de store sandheder, der ellers er åbenbaret, er ikke noget, der er særligt beregnet for forståelse. Det er ikke beregnet for den evne, der vil vide, der vil kunne se det, der vil have det bevist. Religionerne er ikke beregnet på at skulle give menneskene videnskab. De er ikke beregnet på at skulle efterkontrolleres med tanken, med intelligensen. Det har religionerne aldrig nogen sinde været beregnet på. De har været til vældig stor velsignelse, og hvis de havde været beregnet på at skulle give forståelse, viden og analyser, ville menneskene slet ikke have fået noget ud af det.