Menneskets to sind: Det onde og det gode. Troen på en Guddom og kærligheden som vejen til lyset. Hvad makrokosmos og mikrokosmos fortæller. Forsynsprincippet: Væsener inde i væsener. Verdensaltet som levende væsen. Spiralkredsløbet eller den evige tilværelse. Skæbnedannelse – årsag og virkning. Loven for tilværelse: Elsker hverandre. Bønnen som den organiske hjælp hertil. Sandheden i religionerne. Himmeriges rige: Én hjord og én hyrde. Ét folk, én Gud. Universets grundtone: Kærligheden. Verdensbilledet i lommeformat. De tolv grundfacitter.
 
Indledning til foredraget:
I aften skulle vi afslutte dette kursus og gøre op, hvad vi har fået at vide igennem disse foredrag. Foredragene har jo ikke været nogen særlig forlystelse eller underholdning, for det har været meningen, at de skulle gavne os. Og med hvad kunne disse foredrag være til gavn? Foredragene kunne gavne på den måde, at de skulle kunne udvide vores horisont fra kun at vide det, man har fået i sin børnelærdom, og det, man ellers her i verden har kunnet læse sig til angående livsmysteriet. Den rejse, vi igennem disse foredrag har foretaget igennem verdensaltet, skulle have givet løsningen på selve livets gåde, og nu skulle vi prøve at se, om det er rigtigt.
 
De store bærende principper
523. Vi har jo været inde på alle de store principper, der eksisterer. Alt, hvad der eksisterer uden for det, jeg har forklaret, er kun sekundære tilstande eller små områder. Det, vi derimod har haft fremme, har været de store bærende principper. Alle disse principper adskiller sig fra almindelig daglig viden ved at være udtryk for evige realiteter, realiteter, der aldrig nogen sinde er begyndt og aldrig nogen sinde kan høre op, realiteter, på hvilke hele livet består, realiteter, der betinger, at vi kan opleve livet.
      Vi har en evig eksistens, men den ville ikke betyde noget, hvis ikke der med denne var forbundet den evne, at vi kunne opleve og tilkendegive denne eksistens samt opleve andre væseners tilkendegivelse. Deri består jo livet.