Udviklingen bevirker, at verden bliver mere og mere international
491. Menneskene kan måske godt siges at være grusomme. De udløser mord, drab og krig, sorger og bekymringer for hinanden, dog sker det ikke under de samme forudsætninger som i tidligere tider. Da var det ligefrem en sport, da var det gudsdyrkelse at overvinde de andre eller endnu bedre at dræbe dem. Sådan er det ikke i dag. Den brutalitet og den krigstilstand, som menneskene udløser i dag, er fremkommet ved helt andre årsager. Den er fremkommet, fordi de ikke ved nogen bedre udvej. De er helt klar over, at det er en kedelig udvej at skulle føre krig, og vi ser, at der opstår mange tendenser. Der er en hel del kræfter, der arbejder i retning af at få afskaffet krig. De fremkommer på mange forskellige måder. Vi ser, der opstår fredsforeninger, fredsligaer, Nationernes Forbund, Forenede Nationer, UNESCO osv. De arbejder jo alle sammen hen imod at være internationale.
      Livet bliver mere internationalt, hverken mennesker eller stater kan isolere sig. Det er meget vigtigt, at de enkelte stater får forbindelse med andre stater, for inden for deres eget område har de som regel ikke alt det, der kræves for at kunne opleve et fuldkomment liv. Det er en livsbetingelse at indføre visse produkter fra andre lande, og disse andre lande skal også have produkter, som de måske ikke selv har. Der bliver således en gensidig udveksling, som vi kalder forretningsverdenen, handelsverdenen, import og eksport. Denne tilstand eller dette princip er også internationalt. Engang kunne landene godt forsyne sig selv. Da måtte man selv lave sit tøj og de varer, man skulle bruge. Sådan er det ikke mere, og derfor er det jo en vældig katastrofe, når der er krig imellem landene. Grænserne bliver lukket, og man vil føle varemanglen ganske skrækkeligt.
      Folkene i verden er allerede begyndt at blive til ét folk og at leve på et fællesprincip. Dette princip underminerer så alle de principper, der var idealer i fortidens politik. For eksempel bliver nationalismen undermineret af dette princip. Nationalismen har været højt lovprist, og der er selvfølgelig mange, der endnu dyrker den, ligesom mange dyrker de gamle religioner og dogmer. Men dette at dyrke nationalismen er efterhånden skrigende imod udviklingens gang, mod livets mening. Den tid er forbi, da nationalisme var livets mening, nu er nationalismen i degeneration. Vi ser også, hvordan der bliver muligheder for, at menneskene kan rejse rundt på jorden og besøge andre lande. Det er ikke længere så besværligt at rejse, det tager ikke nogen tid at komme rundt på kloden i forhold til tidligere, og dermed vokser interessen, længslen og lysten til at komme ud. Denne tendens kommer også til at gøre sig gældende i forholdet til sproget.