Guds bevidsthed og Guds væremåde
490. I Bibelen taler man om åndelige verdener, himlen, himmeriges rige osv. Det er ikke selve himlen, for det er jo verdensrummet, men det er selve Guds væremåde, den hellige ånd, Guds bevidsthed, som verdensaltet afslører, og som verdensaltet overalt søger at udvikle de levende væsener frem til. Det er altså himlen. – Den nye jord er den væremåde, som væsenerne kommer til at udløse, når de er bevidst i Guds bevidsthed. Denne nye væremåde må blive en ganske anden end den nuværende, den må blive mere fuldkommen. Den vil blive så fuldkommen, at den bliver fuldstændig i kontakt med Guds væremåde.
      Hvad er nu Guds væremåde? Skulle man tro, at noget menneske kunne vide noget om det? Jo, det kan man vide meget om, fordi hele verdensaltet er beregnet på at skulle fortælle menneskene om denne væremåde. Vi ser, at en væremåde er udløsning af tanker, bevidsthed, ønsker, begær, skabelse. Det ser vi også, at naturen udløser. Og vi ser, at naturen udløser sine skabelsesprocesser efter den allerhøjeste fuldkommenhed, viden og kunnen. Naturens skabelsesprocesser er udtryk for den allerhøjeste kraftudløsning. Derfor er det ikke vanskeligt at komme til at lære Guds væremåde at kende, når man iagttager naturen, og det er denne iagttagelse og den viden, det giver, som vil afløse verdensreligionerne.
      Verdensreligionerne er beregnet på at skulle føre menneskene frem inden for et bestemt udviklingstrin eller en bestemt udviklingsepoke. Med deres nuværende struktur kan de kun føre menneskeheden et stykke frem. I dag ser vi, at religionerne er i opløsning. De får ikke flere og flere tilhængere, men bliver derimod mere og mere affolkede. Menneskene står jo ikke stille, livet står ikke stille. Menneskene udvikler sig videre og videre, og igennem denne udvikling tilegner de sig noget, de ikke i særlig grad havde på det stadium, da religionerne blev givet. Siden da har de udviklet deres intelligens, deres intellektuelle evner og en god del humanitet.