Jacobs drøm 1
485. Fra Bibelen kender vi også historien om Jacobs drøm. Han var på en stor vandring, og da han blev træt, lagde han sig til hvile med sit hoved på en sten. Så drømmer han en drøm. Han ser en stige, der går helt op til himlen. Englene vandrer op og ned ad denne stige, og øverst oppe sidder Guddommen. Det var et tankebillede, der dannede sig til, alt efter som han var i stand til at tænke Guddommen i virkeligheden. Det, at han drømte det, var kun det, at han fik det frem på det vågne plan. Det kunne lige så godt være sket, at han aldrig havde fået det frem på det vågne plan, og så havde han ikke anet, hvad han havde set. Sådan oplever vi hver nat en hel masse ting, som vi ikke aner noget om. Men fordi det blev en drøm, fik han det overført og kunne huske, hvad han havde oplevet.
      Dette billede er lavet, således som denne kunstner mener, at det har set ud. Det skal ikke vise, hvordan det virkeligt så ud, for Jacobs drøm kan kun Jacob selv fortælle. Men der var altså en stige, der gik op til himlen, og der var engle, der vandrede op og ned ad den, og der sad Gud på den høje trone. Det kan jo fremstilles i mangfoldige variationer, og her er nu en variation. På det åndelige plan er det ikke et fladt billede som her. Der, hvor det blev til, og hvor kunstneren så det og skabte det, var det i naturel størrelse; en stige, der virkelig gik op igennem verdensrummet, som vi ser på fortsættelsen.