Den store hvide flok 1
479. Så har vi et billede af den store hvide flok. Ja, der er jo en slags fred over det. Billedet symboliserer dog en høj, vidunderlig fred. De står foran Guds trone. Det er jo også en tankeforestilling, der eksisterer som virkelig realitet. Der er tusinder af mennesker, der har indstillet sig på, at de engang skal op at stå for Guds trone og vifte med palmegrene. Det ser vi nu ikke her, men det står der også, at de skal. Men enhver vil jo kunne forstå, hvor lykkeligt og dejligt det i øjeblikket må være, men at stå der i årevis kan da ikke være rart. Det kan da heller ikke være noget særligt ikke at lave andet end at svinge med palmegrene. – Men man har ikke haft noget større begreb, man har ikke anet, hvordan denne tilværelse ville forme sig. Og så er det det højeste, man kunne forestille sig, dette at komme op i den sfære. Det er jo for så vidt rigtigt nok, der er bare det, man må blive klar over, at der får man ikke lov at stå og ikke lave noget. Det er glimrende, at man et øjeblik får et syn af Guddommen på en trone, således som man tror. Det er et tankebillede. Gud sidder jo ikke på en trone. Men det ser de alle sammen. Alt efter som der er mange mennesker, der tænker den samme tanke, bliver den kollektiv. Det er den åndelige verdens detaljer. På en måde bliver de lige så massive som de materielle skabelser her, når der er så mange mennesker, der danner det samme tankebillede. Disse billeder bliver holdt i live af disse mange mennesker. Denne sfære forlader de jo og fødes igen på det materielle plan, men nye kommer til, og så længe de bliver ved med at have den stærke tro, holdes sådanne verdener eller områder i live. Men nu må man forstå, at det jo alligevel er et stort fremskridt. Det er et bedre paradis end det med guderne i Valhal; her er dog fred.
      Den verden, vi ser på billedet, symboliserer alligevel en virkelig sfære. Men alle disse væsener her får ikke lov til blot at stå der og vifte med palmegrene eller hylde Gud, de kommer til at være skytsengle. Kristus siger også: "Er alle disse tjenende ånder ikke til hjælp for dem, som skal arve salighed". Hvad er det for ånder? Hvor kommer de fra? Alle går igennem kredsløbet, alle skal inkarnere. Der er ikke nogen, der ikke skal inkarnere. Altså er det diskarnerede væsener, der har denne opgave, og alle disse salige væsener, disse troende væsener, har også denne opgave. Det er jo ikke færdige mennesker, men nu er alt det onde, det mørke, suggereret af dem, så de er i en lys sfære. De er inde i den menneskelige sfære, og derfor bliver deres beskæftigelse human beskæftigelse. De er med til at hjælpe ånderne her, altså de mennesker, der dør, og de mennesker, der beder til Gud. De er med til at virke ind og hjælpe på dette plan.