De troendes himmel og treenigheden
478. Her ser vi også et tankebillede inde i de troendes sfærer. De har deres forestillinger om at være frelste, om treenigheden, om jomfru Maria, alt det kan de virkelig samles om. Det er ligesindede, der her er forsamlet. Det er altså en kunstner, der har tegnet billedet, og når jeg bruger det, er det, fordi det symboliserer en virkelighed. Det er et udtryk for en åndelig virkelighed, der allerede har eksisteret som tankebillede, for ellers kunne kunstneren aldrig have skabt det.
      Kunstneren har set dette billede i sin tanke. Men så vil man jo sige: "Jamen det er da ham, der har lavet det, det behøver da ikke at være sådan". Jamen det er sådan. Det behøver ikke at være lige i disse detaljer, men princippet er rigtigt. Det, der bærer kristendommen, er deres tro på treenigheden, deres tro på Fader, søn og helligånd, og hos katolikkerne deres tro på jomfru Maria osv., og det har de dannet tankebilleder af. Sådan vil man kunne rejse i den åndelige verden, og der vil man kunne se disse paradisiske tilstande. De står som kollektive tankematerier, ligesom man også kan finde Valhal på det åndelige plan. Det kan man se, når man er frigjort. Det, man er frigjort af, har man jo evne til at kunne overskue. De andre kan ikke se én, men de lever altså i disse forestillinger. Det er da en bedre himmel end modsætningen der nede, hvor de brænder og er fortabte.