Spiralkredsløbet
472. Jordlivskredsløbet var altså et lille kort kredsløb gennem rigerne. I kraft af udviklingen passerer man det samme store kredsløb, men da tager det jo millioner og atter millioner af år, og da vokser man frem til at blive hjemmehørende i hver zone. Først var man hjemmehørende i planteriget, og så blev man hjemmehørende i dyreriget. I dyreriget er der jo det, at kroppen dør, og der kommer man så igennem de åndelige verdener, før man kommer tilbage og skaber en ny krop. Det er den hurtige rejse, men for hvert nyt liv, man oplever, kommer man et stykke fremad i udviklingen og nærmer sig et højere plan.
      Menneskene er ved at begynde at nå frem til at skulle blive hjemmehørende i det rigtige menneskerige, hvor de i begyndelsen stadig vil inkarnere. Men efterhånden nærmer de sig visdomsriget, og ved udgangen af det rigtige menneskerige ophører deres tilværelse på det materielle plan, for så har de ikke mere at komme her efter, så er der ikke mere, de kan lære. De er fuldkomne i logisk tænkning, og så ophører det.
      Når reinkarnationen er ophørt, lever de i de højeste verdener, de bliver hjemmehørende i visdomsriget, og de vokser videre frem til at blive hjemmehørende i den guddommelige verden eller intuitionsriget. Videre bliver de hjemmehørende i salighedsriget, hvorfra de så inkarnerer i en stor ny spiral, der ligger i et højere kredsløb. Det bliver ikke det samme, det er ikke en cirkelbane, det er højere og højere kredsløb. Sådan opleves det.