Kunst og videnskab
444. Kærlighed kan ikke være kærlighed, hvis den ikke samtidig er videnskab, er visdom. De, der tænker de kærligste tanker, de mest logiske tanker, kommer højest i den åndelige sfære. Tænk, hvad de får at se. De er jo sammen med ligesindede, vældige kunstnere, der her kan skabe de skønneste kunstværker. Jamen tænk, hvad de kan skabe på det åndelige plan. Der skal de ikke skabe i marmor eller sten, der skaber de i naturelle former, levende, åndende væsener. Kunstværkerne er væsener, der ånder, der er levende, belivet med kunstnerens jeg. De kan jo ikke blive til levende væsener som vi andre. Det er skabte realiteter, men de belives med kunstnerens jeg, fordi de er af tankestof. Det er tanke.
      Når man bliver kunstner her, er det ikke for at være kunstner i den fysiske verden, men det er for at blive dygtiggjort til at være kunstner i kunstens hjemegn, kunstens hjemsted. Alting skal jo ende som kunst. Hvis det ikke er kunst, er det ikke logisk. Derfor må man regne med, at for ingeniører, arkitekter og alle andre, der skal skabe og bygge noget op, må slutfacittet være, at det er kunst.
      Det kan ikke være videnskab, hvis ikke det er kunst, og det kan ikke være kunst, hvis ikke det er videnskab. Der kan kun være kunst der, hvor det er gennemlogisk bygget op. Hvis der er noget ulogisk påklistret noget, så er det ikke noget kunstværk, det er i al fald et meget ufuldkomment kunstværk.