Alt er såre godt
441. Sådan er situationen, og derfor eksisterer reinkarnationen. Vi skal inkarnere i denne verden for at få erfaringer. Nogle erfaringer går ud på, at man dør i moders liv, andre går ud på, at man dør nogle måneder efter, at man er født. Nogle går ud på, at man dør senere, andre går ud på, at man dør naturligt af alderdom. Der er ikke ret mange, der dør af alderdom, mange dør af sygdom osv. Set fra det guddommelige syn, fra det kosmiske syn, er der ikke noget af alt dette, der modvirker begrebet: "Alt er såre godt". Det er netop et tegn på: "Sikke en masse elever, sikke en masse, der er ved at lære at tænke, sikke en masse, der trænger til at lære at tænke, og sikke en glimrende gang, der er i det hele". Sådan ser det ud fra Guds syn.
      Det er rigtigt, at der er svære lidelser, men der er jo det ved det, at Gud ikke er interesseret i at menneskene skal lide for lidelsens skyld. Gud er ikke sadist. Dette billede har Kristus heldigvis taget væk ved sin væremåde. Vi andre har jo også væremåde i os, så Gud kan da ikke være ringere end os. Vi kunne da ikke nænne, at noget væsen skulle brænde i det evige helvede.
      Vi ser, hvor logisk verdensaltet er bygget op, og hvor nødvendigt det er med alt det, der sker i verden. Efterhånden som man begynder at opleve det, begynder man jo at få Guds bevidsthed. Jamen så har man lyst til at hjælpe til, så vil man jo gerne hjælpe alle dem, der lider.
      Man vil gerne hjælpe dem, men man kan ikke befri dem for lidelsen, man kan ikke gå rundt og lave mirakler osv. Kunne man det, ville man jo skade. Men man kan gå rundt og give dem åndelig kraft og styrke, således at nedtryktheden, sorgfuldheden og denne rædsel for døden kan tages væk. Så de kan komme til at sige: "Jamen så vil jeg tage fat og hjælpe Gud. Hvad betyder det, om jeg nu også dør nogle år før tiden, når jeg derved får lært at tænke rigtigt i det felt." Sådan er situationen.