Gud taler til det levende væsen igennem alle andre levende væsener
426. Med hensyn til menneskenes benyttelse af bønnen i det daglige liv, er det nødvendigt at få det store udsyn på tingene. Man må komme til at forstå, at man ikke skal rette blikket imod en mand med hvidt skæg, en gammel olding oppe i skyerne. Man må forstå, at det at henvende sig til Gud er at henvende sig til sine medmennesker. Alt, hvad vi overhovedet kan udløse af energivirkninger, alt, hvad vi gør imod vore medmennesker, dyrene, planterne, kan ikke finde sted uden at være imod Gud. Den samlede virkning heraf tilkendegiver vor standard, vor højde i bevidsthedsudfoldelse, og Guddommens manifestation over for os kommer til syne igennem alle levende væsener.
      Det er på denne måde, at Gud kan tale med alle levende væsener. Hvordan skulle Gud kunne tale med en løve, hvis det ikke var igennem andre løver? Hvordan skulle Gud kunne tale til en myre, hvis det ikke var igennem andre myrer? Hvordan skulle Gud kunne tale til en buskmand, hvis det ikke var igennem andre buskmænd? Hvordan skulle Gud kunne tale til en røver, hvis det ikke var igennem andre røvere? Man siger jo, at lige børn leger bedst, og det har en stor dybde.
      På denne måde er Gud i forbindelse med alt, hvad der eksisterer, fra de mindste skabninger op til de store makrokosmiske væsener. Hvis solvæsenet, som jo også er et levende væsen, taler til Gud, er det jo klart, at vi mennesker ikke kan forstå den tale. Ja, vi kan også bare tage jordkloden, som også er et levende væsen. Hvis jordkloden taler med Gud, kan vi jo heller ikke forstå den tale, fordi vor tidsopfattelse er en ganske anden. Hvis jorden f.eks. siger "ja", varer det måske 200 år efter vor oplevelse. En sådan tale kan vi jo ikke forstå. Men Gud kan tale til jordkloden igennem andre kloder og til solen igennem andre sole, og sådan må vi lære at forstå, at denne vekselvirkning i virkeligheden er samværet med Gud.