Grand Kursus
12. kapitel
Bønnens mysterium, materialisationer og syner
Forsynet eller Guddommen er alt, hvad der eksisterer
423. Der er ikke noget, der er mere vigtigt end dette at komme til at kende bønnen. Det er jo den direkte forbindelse med Guddommen. Uden at have denne forbindelse har man ikke noget fast punkt, for der forekommer ikke noget som helst andet fast punkt. Man har sit jeg, men det er jo en del af Guddommen. Men når man ikke kender dette jeg, så kender man heller ikke Guddommen, og når man ikke kender Guddommen, kender man heller ikke sit jeg.
      Bønnen er en medfødt naturlig kraft, som virker automatisk på samme måde, som vi har fået øjne, ører, hjerte, lungefunktion osv. Således er der også en funktion, der udelukkende er helliget dette at skabe forbindelse med Forsynet. Men man må jo komme til at forstå, at Forsynet ikke er en skikkelse, der sidder og dirigerer et eller andet sted ude i verdensrummet, sådan er det slet ikke. Forsynet eller Guddommen er alt, hvad der eksisterer.
      Alt, hvad der eksisterer, er til for at tilkendegive Guddommens eksistens og også for, at alle de levende væsener kan tilkendegive sig over for Guddommen. Foreløbig er menneskene kun vant til at tilkendegive sig over for deres omgivelser, deres medmennesker, dyr og hvad de ellers kommer ud for. Men denne tilkendegivelse er jo ikke ret dybtgående, så længe man ikke forstår, hvem det er, man henvender sig til.
      Så længe menneskene ikke er bevidst i Gud og ikke forstår, at der er en Guddom til, at det at bede virkelig er noget realistisk, at der virkelig sker noget, er det jo faktisk, ligesom man står og taler til noget, der er dødt. Man ville synes, det var mærkeligt, hvis man stod og talte til en bil, eller man stod og talte til et hus eller en sten. Men sådan er menneskenes forhold til Gud, så længe de ikke ved, at Gud eksisterer.