Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Symbol nr. 11
419. Så kommer vi frem til det evige verdensbillede. På symbolet kender vi verdensaltets jeg i midten og jeget i de levende væsener ude ved randen af symbolet. Organismerne og materien er symboliseret ved feltet med de seks farver. Der er et evigt samarbejde imellem de to kræfter fra Guddommens jeg og de levende væseners jeg. Vi ser, at strålen fra de levende væsener går imod Guddommen. Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at dyret skriger i angst. Det er ikke mærkeligt, at menneskene kommer til at bede. Det er ikke så mærkeligt, at de primitive mennesker tror på, at der er et Forsyn. De kan simpelt hen ikke rette strålen andre veje end mod Guddommen. Den skal til materien, for materien er jo Guds kendetegn. Igennem materien tilkendegiver Gud sin eksistens til sidst, og vi ser, hvor vældigt forbundet de levende væsener er med jeget. (Se stk. 112, 133, 147, 170, 241, 522, 538)