Grand Kursus
Den animalske fordøjelse
Symbol nr. 69
417. Symbolet viser den animalske fordøjelse i maven set fra atomverdenen. Vi kender vor egen organisme, og vi ved, hvordan maden fordøjes i den almindelige mavesæk, men i mikrokosmos er det verdenskatastrofer, der svarer noget til de katastrofer, man kan se i makrokosmos. Vort mavesystem udgør et dræbende princip, og hvis vi så det fra atomverdenen, ville mavesyrens reaktioner se ud som en verdensbrand. Når vi fordøjer maden, har mavesyren til opgave at dræbe alt det liv, som er for stort til at kunne gå over i vor organisme som næring. Kun de livsenheder, der er vist som små røde figurer, kan gå over i organismen. De kan ikke dræbes, og de kommer ikke til at eksplodere. Den animalske føde består derimod af enheder, der bliver knust og sprængt, og der opstår verdensbrande inde i vort mavesystem. Det er en normal funktion ved den animalske fordøjelse.
      Hvis man selv kunne se det i mikrokosmos, ville det være noget i retning af det, man ser på symbolet. (Se stk. 369).
Symbol af Martinus
Symbol 69
Den animalske fordøjelse