Grand Kursus
Symboler og billeder
Optagelse inde ved Voldene
404. Det er et billede fra det daglige liv. Når man nu i det daglige liv ser skyer, træer, huse og vand, kan man spørge sig: "Hvor er Gud henne"? Det er jo det, de fleste ikke ved og ikke forstår. Hvor er Gud henne? Er han oppe i himlen? Det er han måske nok, men han er meget nærmere. Men der er alligevel en tilbøjelighed til at se op imod himlen. Der er en tilbøjelighed til at se imod lyset. Man kigger ikke ind i skyggerne, men man kigger op imod lyset, imod solen, så der er denne indstilling allerede anlagt. Om natten kigger man efter månen, man kigger op efter stjernerne. Man kigger efter lyset. Vi ser, at vi er indstillet på lyset, ved hvis hjælp man kan vandre i mørket.