Grand Kursus
Instinkt, intelligens og forestillingen om højere magter
4. Denne indstilling på højere magter er ikke noget, der er opfundet af mennesker. Den har været der i forvejen, den er medfødt, akkurat ligesom alle andre evner. Men spørgsmålet er så, hvordan det kan forklares. Hvordan ser dette gigantophav ud? Hvordan er udseendet af de forskellige ophav til naturens kræfter og udløsninger? Menneskene kan ikke ved hjælp af instinktet detaljere noget ud. Instinktet kan ikke analysere.
      Man kan ikke analysere med instinktet. Instinktet arbejder bare og udløser særlige i forvejen bestemte automatfunktioner, og det udløser ligeledes indstillingen til et ukendt forsyn. Men at forklare, hvordan det er, er ikke instinktets opgave. Hertil kræves der andre evner i menneskene, og vi ser da også, at de på et vist stadium begynder at få evne til at spekulere. De begynder at tænke over tingene. De har en smule elementær intelligens, der lige akkurat svarer til det primitive husbehov, som deres mentalitet repræsenterer og har brug for.
      Med denne lille intelligens begynder de at danne sig et billede af dette forsyn. Men hvad har de at danne dette billede efter? De har ingen videnskab, og de har ikke evne til at skabe en videnskab. De har ingen bøger, de kan læse i, og det kan ikke nytte, at der kommer mennesker, der forklarer dem vældigt store analyser. Det har de ikke evne til at fatte. De er henvist til selv at danne en forklaring af dette forsyn. De må danne sig et billede af det, og de må danne det efter de midler og evner, de har. Det, de har at danne billeder efter, er kun deres egen primitive væremåde. Den for dem i den givne situation fremtrædende væremåde bliver modellen, efter hvilken de danner sig begreber om dette store væsen eller de væsener, som de mener og føler må være til stede. Disse væsener danner så det, vi senere kalder Guddommen. De danner Guddommen i deres eget billede. De danner således billedet af Gud.
      I deres egen tilværelse er det en kamp på liv og død for det daglige brød. De må kæmpe mod andre mennesker, mod andre stammer. Eftersom de selv har fjender, må de regne med, at guderne eller disse højere magter ligeledes må leve i en tilværelse, hvor der er fjender, de må overvinde, hvor der må være sejrherrer ligesom i deres egen tilværelse.