For at forstå bønnen må man finde Gud. Gud i makrokosmos, mellemkosmos og mikrokosmos. Bønnen er en medfødt naturkraft. Uden bøn ingen bevidst forbindelse med Gud. Formålet med bønnen er ikke dette at blive fri for lidelserne, men dette at få kraft til at tage lidelserne. Gud som det faste punkt.
 
Bønnens mysterium og det faste punkt
386. Bønnen skulle ikke være et mysterium, men så længe den er et mysterium for menneskene, får de ikke den rigtige forbindelse med Gud. Det er meningen, at de skal have et fast punkt at stå på. Dette faste punkt er ikke noget af det, de kan se. Der er ikke noget af det, de kan se, der er fast. Der er ikke noget af det, de måske i øjeblikket regner for deres fundament for lykke, der er fast. Det er under forvandling. Alting er under forvandling. Alt, vi er vidne til, lige meget om det er aldrig så fast eller tilsyneladende uforanderligt, så er det alligevel under en vældig forvandling.
      Bag alle disse forvandlinger er der et fast punkt. Vi har et fast punkt inde i os selv, og det kender vi som vort jeg. Det er ud fra vort jeg, at vi taler og oplever. Det er vort jeg, der bestemmer, der bruger sin vilje. Det er vort jeg, der oplever, det er hele tiden det faste punkt. Men det er ikke nok, for vort jeg behersker ikke verdensaltet. Det eksisterer i verdensaltet, men denne eksistens er betinget af, at alle de andre jeger, som eksisterer i verden, også skal kunne eksistere og have frihed og kunne opnå lykke og glæde. Det er det, der er meningen. Men det ville ikke kunne finde sted, hvis menneskene ikke kom til at lære Gud at kende.