Grand Kursus
Et stjernesystem
378. Her ser vi et stjernesystem, der danner en anden figur. Vi ser, at disse stjernesystemer alle hver for sig har nogle særlige strukturer, og det er ikke tilfældigt. Hvis et støvfnug kunne lægge sig tilfældigt, ville hele universet være af lave. Men vi ser, der dannes ting. Noget er ved at danne sig, og det, vi ser, er dets mikroverden. Det er en gigantisk kæmpeorganisme, som vi i kraft af vor lidenhed kun er i stand til at se som en atomverden, akkurat som vi så vor egen atomverden på symbolerne.
      På billedet ser vi et levende væsen, selv om det ikke har menneskeform. Menneskeformen er jo kun et redskab, som er nødvendigt her i den livstilstand, vi nu er i. Vi vil komme i andre livstilstande, hvor formen må være anderledes, for at det kan passe ind i disse andre forhold.