Livsenheder, der ikke dræbes ved kogning og fordøjelse, består af ånd og legeme, og deres manifestationskraft er en elektrisk bølge
360. Men menneskene kan endnu ikke udelukkende leve af frugter. De kan ikke nøjes med at spise frugtkødet om kernen – dertil er deres organisme og fordøjelsesorganer alt for omstændeligt opbygget. Vore fordøjelsesorganer er skabt til at skulle have en masse fyld, som der er i kød, hvor en masse liv skal dræbes. Når vi nu er kommet ind på det vegetariske område, er der jo mennesker, der vil springe frem til ikke at koge maden, fordi de siger: "Hvad med vitaminerne?"
      Som tidligere nævnt er det den åndelige kraft, som bliver til næring, men den er ikke rigtig fysisk endnu. Fysisk kan den vist kun iagttages som særlige reaktioner. Det er den åndelige kraft, som kan inkarnere, og som kan inddeles i mange arter. Man ved jo, at der er vitaminer, der særligt virker på én funktion, og der er vitaminer, der særligt virker på en anden funktion. Det er et stort fremskridt, at menneskene er kommet dertil. De kan også kunstigt lave vitaminer ved at føje de stoffer sammen, hvor de særlige reaktionsevner er til stede.
      Som sagt vil nogle indvende, at man dræber noget ved at koge maden. Men det, som skal inkarnere i os, kan ikke dræbes. Det, der kan dræbes ved kogning, vil også dræbes ved fordøjelsen. Vitaminerne kan ikke dræbes ved kogningen eller fordøjelsen; de er små åndelige væsener, som ikke behøver at dø. De går over i den ny organisme med deres lille fysiske legeme, der kun er en elektrisk bølge. De består altså af ånd og legeme, og derfor kan de stimulere det fysiske; den elektriske bølge er deres manifestationskraft. Derved kan de være med til at bygge de særlige dele af organismen op til det, som de skal, op til den sundhed, den netop skal repræsentere. Men selvfølgelig findes der allerede føde, der ikke skal koges. Man vil jo forstå, at modne æbler, pærer, vindruer, appelsiner osv. vil tabe ved at blive kogt. Der ødelægger man tingene, så de ikke har den samme kraft. Det er rigtigt, at man må henkoge det, hvis man vil have, at det skal kunne holde sig til senere brug.
      Frugtkødet er den rigtige råkost, men menneskene kan endnu ikke helt leve af frugt. Derfor skal de have blade, rødder og stilke, korn og kerner osv., fordi det er fyld, og fordi det også i særlig grad har nogle af de stoffer, som de er vant til at skulle have. Men det indeholder også en masse mikroindivider, som skal dræbes, fordi deres organismer er for langt fremme til at kunne gå direkte over i kroppen. De er ikke blot elektriske bølger, de består også af meget mere materielt stof. De er meget mere materialiserede og skal derfor dræbes, for at næringen kan gå over i kroppen. Derfor er det nyttigt at koge de grove rødder, selleri, kartofler osv. Selvfølgelig har nogle mennesker så stærk en mavesyre og er så robuste, at de kan spise det ukogt og synes, at det er dejligt, og så er der slet ikke noget i vejen for, at de kan gøre det, men det er ikke noget, der kan anbefales. Ethvert menneske må føle, hvad det bedst kan tåle – maven skal nok fortælle, hvad der er bedst.
      Med hensyn til at koge og stege må en ting selvfølgelig ikke steges, så det bliver til aske. Det, man spiser, skal jo ikke gerne være svedent, sort osv. Det er ikke godt.
      Sammenfattende kan siges, at det, der dræbes ved kogningen, vil også dræbes ved fordøjelsen. Hvis man ikke koger det, vil mavesyren dræbe det. Så er det dog bedre netop at fritage mavesyren for det, eftersom den i årtusinder har været vant til, at man har hjulpet den ved at koge maden.
      Det er noget af det, man kan komme til at se i mikroverdenen. I mikroverdenen kan man også komme til at se løsningen på hele universets gåde, og det skal vi også se gennem symbolerne og billederne.