Kogning af vegetarisk føde, frugtkød og åndedrætsernæring
359. Så længe menneskene endnu ikke har fået tilstrækkelige erfaringer i denne vandringsmetode med at gå ned i mikrokosmos, har deres tænkeevne let ved at løbe løbsk. Nogle mener, at man dræber vitaminerne, hvis man koger maden, og at man skal springe lige fra at spise kød til at spise alting råt. Men det er ikke så godt at spise maden rå, når mennesket nu har en så elendig mavesyre. Det vil sikkert også rumle lidt i maven at spise roer, kartofler, blade, selleri og stilke helt råt. Desuden dræber man ikke noget særligt liv ved kogningen.
      Man er kommet frem til at forstå, at der er noget, der hedder vitaminer, og det er den begyndende morgenrøde til forståelsen af, hvad der egentlig er næringen i det, man spiser. Man skal ikke tro, at det kød, man spiser, går over og bliver til kød i en selv. Så let går det ikke, for det, man spiser, skal fordøjes. Alt det mikroliv i maden, der er for højt udviklet til at være næring for et andet væsen, skal dræbes, og det er det, der går ud som afføring. Det liv, der ikke kan dræbes ved fordøjelsen, bliver til næring. Det er så nær det åndelige liv, at dets organisme kun er en elektrisk bølge omkring dets ånd. Det kan inkarnere i vort kød og blod. Det tages ud af maden, og det er i al mad. Det er i kødet, og det er i planterne og frugterne.
      Kødet er den groveste føde og hører til den laveste udviklingsgrad, den laveste spise, æde eller føde. Derefter kommer den vegetariske føde, der passer til det stadium, som menneskene nu er kommet frem til. Plantelivet har også udviklet sig frem til et stadium, hvor det bedre egner sig til føde end tidligere, og det vil vokse vældigt frem til et nyt stadium, hvor det vil blive meget mere egnet til at være føde. Engang skal føden kun være de modne frugter, som bananer, kødet omkring kernerne, vindruer osv.
      I de sidste stadier kommer menneskene til at leve af det rene frugtkød plus åndedrættet. Åndedrættet udvikler sig, og man kommer til at indtage meget mere næring fra luften, end tilfældet er nu. I dag får vi også meget næring fra luften, men til sidst vil man kun ernære sig ved frugtkødet og åndedrættet. Det vil befordre menneskenes sidste stadier, hvor de vil være helt fri for fordøjelse, fordi mikrolivet i det modne frugtkød ikke skal dræbes. Det er en livsbetingelse for dette mikroliv, at det kommer over i en organisme, hvor det kan inkarnere videre. Hvis det ikke kommer over i organismen, rådner det og får en unaturlig død.