Mennesket i det fuldkomne tankeklima
Symbol nr. 66
335. Symbolet viser den menneskelige organisme med grundenergiernes farver placeret over organismens forskellige dele, dog er instinktenergien (rød farve) i muskulaturen og hukommelsesenergien (indigo farve) i skelettet placeret nederst på symbolet.
      Vi ser, at intuitionsenergien (blå farve) gør sig gældende i det seksuelle område og intelligensenergien (grøn farve) i hjerneområdet. I hvert af disse to områder ses en figur. Den nederste symboliserer den ordinære pol, den seksuelle pol, og den øverste symboliserer den sekundære pol, den modsatte pol i mennesket. I alle levende væsener er der to poler. Når plantevæsenet bliver til et dyr, skyldes det, at de to poler er kommet i et kontrastforhold til hinanden. Det var det, der skete ved "Evas skabelse", hvor den ene pol stagnerede, mens den anden blev den ordinære pol. Hvis den maskuline pol blev dominerende, blev det et maskulint væsen, og hvis den feminine pol blev dominerende, blev det et feminint væsen. Således har en mand eller et hanvæsen den feminine pol som sin modsatte eller sekundære pol, og hunkønsvæsenet har den maskuline pol som sin modsatte eller sekundære pol.
      Før "Evas skabelse" var de to poler jævnbyrdige i den væsenstype, der er udtrykt ved "Adam". Men så stagnerede den ene pol, og den anden udviklede sig, hvorved der opstod det kontrastforhold, der gjorde, at væsenet blev domineret af den pol, som kom til udvikling. Det var den dominerende pol, der afgjorde, om væsenet kom til at fremtræde som et hankønsvæsen eller et hunkønsvæsen.
      Når væsenet vokser bort fra dyrets stadium, er det, fordi den modsatte eller sekundære pol er begyndt at tage til igen. Denne modsatte pol i væsenet danner hele den bevidsthedssfære, som ikke har noget med ægteskab at gøre, men derimod med kunst, videnskab, humanitet og alle disse mange menneskelige egenskaber. Det er det, der udvikler sig. Det menneskelige i mennesket udvikler sig. Det er denne pol, der ligger til grund for det lyse ansigt, som De så før i billedet, hvor der var et mørkt og et lyst ansigt. (Stk. 29, 319). Det er den modsatte pol. Det er den modsatte pol i kvinden, der får hende til at være interesseret i åndelige ting, i kunst, videnskab, forskning osv. Det er den modsatte pol i manden, der får ham til at være interesseret i det samme.* Det er således en ny bevidsthed, der udvikler sig. Det vokser. Den modsatte pol vokser ned, og de to poler skal blive til ét. Det vokser sammen og bliver til ét. Det er disse poler, der bestemmer væsenets sjæleliv og tankegang. Det er nødvendigt at have polerne med i forklaringen, fordi de er med til at bestemme, hvad væsenet tænker, og tanken er med til at bestemme sundheden eller sygdommen i kroppen.
      Symbolet viser en tilstand, hvor det hele er normalt. Der er ingen fremmedlegemer, der er ingen sygdom. Alt er, som det skal være. Men sådan er menneskene jo ikke, fordi de endnu ikke er færdige mennesker med to jævnbyrdige poler. Den sekundære pol eller den menneskelige bevidsthed er altså under udvikling, og denne menneskelige bevidsthed er en modsætning til den dyriske bevidsthed. Mens den dyriske bevidsthed er baseret på kraft, magt, styrke og udslettelse af alt, hvad der kommer i vejen, er den menneskelige bevidsthed indstillet på logisk tænkning og videnskab og på at se den virkelige sandhed i alting, så man kan gøre det virkeligt fuldkomne i alting. Men mennesket vil først blive fuldkomment og opleve den store fødsel, når den sekundære pol er vokset ned og blevet jævnbyrdig med den primære pol. Mellemstadierne udgør et vældigt forsøgsstadium. Med de begyndende menneskelige egenskaber har mennesket fået en kolossal evne til at eksperimentere og arbejde med energierne, uden at det har forstand på det. Derved udløser det en masse årsager, igennem hvilke det vil erfare, om det var til gavn eller til fordærv. Som verden er i dag, ser vi en masse ting, der er til fordærv, både for omgivelserne og for væsenet selv, og det skyldes udelukkende det indre tanke- og sjæleliv. (Se stk. 372)
 
____________
* I forbindelse med de intellektuelle anlæg, den modsatte pol, organet for intellektualitet, bringes to citater fra Livets Bog, bind 5, stk. 1930-1931:
 
Et "handyr" i renkultur
1930. Den ene af disse to poler kender vi som den maskuline pol. Indenfor dyreriget udgør denne pol for nogle væseners vedkommende den altovervejende regulerende og bestemmende faktor, idet den feminine pol i samme væsen kun eksisterer i en latent tilstand. Væsenet bliver derfor i overvejende grad et maskulint væsen. Da dette væsens seksuelle drift eller sympatiske anlæg kun kan udløses igennem den maskuline pol, medens dets intellektuelle anlæg udløses igennem dets modsatte pol, hvilket vil sige den feminine, og denne er latent, bliver et sådant væsens fremtræden kun et dominerende "hankønsvæsen", hvilket igen vil sige: et forplantningsvæsen. Da de intellektuelle anlæg her som nævnt kun kan udløses igennem dets feminine pol, og denne er latent eller i sin mindsteudfoldelse i kredsløbet, bliver et sådant væsens intellektualitet ligeledes noget, der ligger latent i dets åndelige struktur. Et sådant væsen har derfor kun sans for ægtemage og afkom. Alt, hvad der ligger her udenfor, har dette væsen ikke nogen som helst evne til at sanse eller sætte sig ind i. Det kan kun hævde sig i kraft af sin legemlige overlegenhed overfor andre væsener. Resultatet her bliver derfor dette, at livsloven her er magt i stedet for ret. Dette er dyrets livsbetingelse. Og vi har her for os væsener, hvis liv kun kan eksistere i primitivitet og mentalt mørke. Og væsenet her er således et "handyr".
 
Et "hundyr" i renkultur
1931. På samme måde bliver de væsener, i hvem den feminine pol er den altbeherskende faktor, til "hundyr". Da den feminine pol hos disse væsener på samme måde som den maskuline i handyret ikke rummer nogen som helst interesse eller begær udenfor parringsprincippet, ægtemagen og afkommet, idet den maskuline pol her udgør organet for intellektualitet, og samme pol her er latent eller i sin mindsteudfoldelse, bliver "hundyret" således et til "handyret" bevidsthedsmæssigt jævnbyrdigt væsen. De har begge kun parringstilstanden og selvopholdelsesdriften i udfoldelse. Intellektualitet er her ikke tale om. [Citat slut].
 
Martinus skriver også om menneskets og jordklodens seksuelle og intellektuelle centre i Livets Bog, bind 2, stk. 428-429, 432-434.