Grand Kursus
Syndernes forladelse
Symbol nr. 20
317. De orange skæbnebuer viser den almindelige karma, som mennesket modtager. Når et menneske udslynger en energi, kommer den tilbage. Det kan f.eks. begå et mord, det kan lemlæste eller gøre noget helt andet uhyggeligt imod et andet væsen, men det kommer tilbage. Dette menneske kommer selv til at opleve det samme. Men for hver gang, det har oplevet det samme, udvikles den humane evne (gul flamme). Det bliver mere og mere vænnet af med at gøre det, fordi det kommer til at udvikle denne humane evne, som bevirker, at det til sidst ikke kan nænne at gøre det.
      Vi ser, hvor guddommeligt kærligt Forsynet er. Vi ser, at hele livssystemet er sådan udstyret, at man bliver forvandlet. Helt uden at være bevidst i det får man udviklet en human evne. (Se stk. 274, 295, 542)
Symbol af Martinus
Symbol 20
Syndernes forladelse