Nedbrydende tanker og lykkebringende tanker
315. Det er ikke alt, der er automatisk. I vor daglige bevidsthed er der en hel del, der er under viljens kontrol, og her er det, at tingene somme tider går galt, fordi man mangler viden. Ved de rent synlige og materielle ting, f.eks. når menneskene skal bygge et hus eller skabe et teknisk værk, er de blevet meget dygtige og ved på hvilken måde, de skal bruge de forskellige materier. Materierne skal sættes sammen på en bestemt måde, for ellers kan de ikke opfylde det færdige resultat, sådan som det er meningen. Derimod er det anderledes, når vi tænker. Mange ukontrollerede tanker går igennem hjernen, mange tanker er højst uhyggelige. Men mange dejlige tanker går også igennem hjernen. Til tider er det had, hidsige og vrede tanker, der går igennem hjernen, til andre tider er det kærtegn, kærlighed osv.
      Menneskene tænker jo ikke på, hvad det betyder, at hele denne serie af stoffer går igennem deres mentalitet og igennem deres tomrum. De tænker ikke på, at det betyder noget særligt. Tankerne har et ydre mål, f.eks. et andet menneske. Et menneske kan være vred og vil hævne sig på dette andet menneske. Det vil slå ned på dette menneske, men det aner jo ikke, at før det kan det, har det måttet sætte særlige systemer i bevægelse ved at oplade særlige atomer for at kunne udløse den spænding og den kraft, som gør, at det menneske bliver slået ned. Det aner ikke, at disse kræfter ikke blot ødelægger den anden person, som de rettes imod, men at de også ved at passere deres eget atomsystem har haft en ødelæggende virkning i deres egen krop.
      Sagen er nemlig den, at mennesket er på et stadium, hvor had og vrede, hidsighed og bitterhed ikke mere er en livsbetingelse og derfor er noget, som er skadeligt. Det er noget, mennesket skal vænne sig af med, noget, det er færdigt med. Det er et tilbagelagt stadium, og jo før det kan få det ud af bevidstheden, jo bedre. Det er meningen, at det selv skal hjælpe Forsynet med at få det ud af bevidstheden og komme frem til de kærlighedsmanifestationer, humane tilstande, som vi allerede har set. Men her er vi inde i mikrofeltet eller mikroverdenen og skal se, hvordan det virker inde i bevidstheden, for der har det sin store virkning.
      Når et menneske tænker normalt, når det ikke er i den dyriske affekt med vrede eller had, når det ikke i længere tid går med bitterhedstanker mod nogen eller noget, når det går og er glad, når det lever nogenlunde normalt i harmoni med sit trin og ikke er i fjendskab med noget, foregår det hele jo sundt og dejligt. Men et menneske kan i længere tid også gå med tankearter, som er nedbrydende. Det kan være bitter over et andet menneske, der kan være noget i ægteskabet, der kan være noget mellem arbejder og arbejdsgiver, og der kan være noget med ens livsstilling og så meget, der nager og piner. Det kan også være ulykkelig kærlighed, der nager og nager. Resultatet bliver jo, at et sådant menneske ikke er lykkeligt. Hvad vil det sige, at det ikke er lykkeligt? Det vil sige, at der er nogle af alle disse systemer, der ikke bliver ladet op med andet end giftige stofarter. Disse atomer og elektroner kan ikke befordre det liv, der skal til. Beboede verdener dør, og væsenet får den sygelige tilstand, at det kun får en brøkdelsglæde af den livsoplevelse, det egentlig skulle have.