Ved et tankeeksperiment forstørres den menneskelige organisme op til et univers
314. I vor tanke må vi forestille os, at vi ser en menneskelig organisme, der er forstørret op, så den fylder hele det univers, vi kan se hundredtusinder af lysår ud i verdensrummet. Så er det ikke vanskeligt at forstå, at vi ikke kan se, at det er et menneske. Det bliver noget helt andet, vi ser. Hvad ser vi da? – Jo, da ser vi faktisk det samme, som vi nu ser. Vi ser en himmel med mælkevejssystemer, stjernesystemer osv. Der er bare den forskel, at det er vore egne atomer, det er vore egne systemer, vort eget hjertesystem, lungesystem, tarmsystem, vor egen muskulatur osv., vi ser som særlige stjernegrupper. Nu ser vi tomrummet imellem vore mikrovæsener, vore mikropartikler.
      Hvad kan vi nu lære af det? – Jo, vi kan fuldstændigt komme til at se, hvilken rolle vi spiller i dette univers. Vi kan iagttage vore tankearters indvirkning på de forskellige systemer. Vi sender jo en strøm af tanker igennem vor bevidsthed, og disse tanker har hver sin særlige reaktionsmåde, akkurat ligesom andre materier.
      Der er noget, der hedder saltsyre, det virker ikke som fløde, fløde virker ikke som saltsyre. Salt virker ikke som sukker, sukker virker ikke som salt. Hver enkel kraft eller materie udløser sin særlige reaktion. Vor bevidsthed, de tanker, den viden eller den uvidenhed, vi manifesterer her i det daglige liv, er en strøm af tankearter med hver sin særlige reaktion. Disse tankearter har til opgave at oplade atomerne, der er ligesom en slags batterier; de skal lades op, for de skal nemlig holde liv i systemet. De skal holde liv i alle de små elektroner, der er med til at danne den materie, vi består af. De skal f.eks. danne hjernematerie og nervematerie. De skal danne lungematerie og blodmaterie, de skal danne muskelmaterie, de skal danne skeletmaterie. Det bliver ikke til af sig selv, men hvordan bliver det da til? Der står ikke et væsen og siger, at nu skal vi lave et skelet, og nu skal vi lave det og det. Sådan går det ikke til. Det foregår ganske simpelt, ligesom vore øjne blev til, vore ører blev til. Det sker igennem disse automatiske kræfter, der engang er blevet bundet ved bevidsthed, ved intellektualitet, er blevet formet og nu eksisterer som en automatisk udløsning.