Menneskets organisme består af atomkerner og elektroner, sole og planeter. Mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos
311. Vor organisme, der er et vældig stort stjernesystem, er bygget op af en mangfoldighed af atomkerner og elektroner. Det viser jo, at organismen svarer til verdensaltet. I det ene tilfælde ser vi nedad i det mikrokosmiske, i det andet opad i det makrokosmiske, hvor vi har grænsen for vore sanser. Men det er det samme. Midt imellem stjernesystemerne oppe i makrokosmos og stjernerne nede i mikrokosmos eksisterer den for os detaljerede verden.
      Vi ser ikke detaljerne i det mikrokosmiske og det makrokosmiske. Det ligger uden for det, der er hensigten med vor sansning. Der skal den ikke fortælle os de detaljer og de ting, som vi nu oplever i mellemkosmos. Vor oplevelse i mellemkosmos er den direkte åbenbaring af livet, af Guds plan, af naturens mening eller livets mening. Det er alt sammen detaljeret udtrykt i det, vi her kan opleve. Det, vi ikke kan opleve her inden for den detaljerede verden, og de gåder, der opstår, kan vi få en forklaring på, fordi der er en gammel regel, der siger, "som i det store, så i det små", og "som i det små, så i det store".