Naturmenneskets indstilling til livet
3. Dyrets angstskrig er en organisk funktion, og dette skrig udløses ikke ved, at dyret intellektuelt forstår det, der sker. Længere fremme i udviklingen kommer vi til de primitive mennesker, der ikke har nogen særlig udviklet intelligens, og der ser vi, at de er urokkeligt indstillet på, at der er et livsophav til alt det, der sker i naturen. De mener, at der er et ophav bag ved naturens kræfter, bag ved stjernerne og bag ved alt det, de ser og bliver vidne til i verden.
      Naturmenneskene er sikre på, at intet sker tilfældigt, heller ikke deres lidelser og ulykkelige tilstande. De mener, at det har sin årsag i væsener, der ligger over dem. Denne indstilling, at der må være et sådant forsyn eller et gigantlivsophav, er altså ikke noget, der er opfundet. Det er ikke noget, de med deres intelligens har fundet på – absolut ikke. I deres første primitive epoke er der ikke et eneste af disse naturmennesker, der tvivler på, at der er et forsyn. Det er helt selvfølgeligt, at der er et forsyn. Denne indstilling skal vi lægge mærke til, for det er jo også begyndelsen til vejen til at nå frem til livets mening.
      Naturmenneskenes indstilling til livet er ikke opstået ved deres intelligens. Den er opstået ved en anden bevidsthedskraft, nemlig instinktet. Hvad er da instinkt? Instinkt er en mental kraft, som befordrer alle nødvendige livsfunktioner i situationer, hvor væsenet ikke selv er i stand til vågent, dagsbevidst at lede funktionerne. Vi behøver kun at se på vor egen organisme med hjertefunktion, blodomløb, kirtelfunktioner, fordøjelse osv. Alt befordres af denne ejendommelige kraft, uden at vi med vor vilje behøver at blande os i det. Det skal vi jo helst ikke gøre, for gør vi det, sker der gerne det, at det kommer ud af sin funktion.
      Det er en automatisk kraft, der har bevirket, at vi har fået de evner, vi har. Ligesom vi har fået øjne til at se med og ører til at høre med, har vi også fået evnen til at være indstillet på et forsyn. Den er et organisk produkt, akkurat ligesom de øvrige sanser, vi har. Det må vi komme til at konstatere. Denne evne er således et organisk produkt, som ikke er blevet til ved nogen spekulation. Den er blot en fortsættelse af den kraft, der fik dyret til at skrige i livsfare. Den er vokset videre ind i det primitive menneske, således at det har en urokkelig indstilling mod højere magter.