Evas død, den stagnerede pol begynder at vokse
294. Samtidig med, at mennesket begynder at tage intellektualiteten i besiddelse, sker der noget helt andet. Polforvandlingen fortsætter, og der opstår en ny organisk tilstand. Evas skabelse er ikke skabelsen af kvinden, men et guddommeligt princip, der dér blev manifesteret. Men dette princip skulle igen forsvinde, Eva skulle igen dø, og med Evas død opstod den første begyndelse til mennesket.
      Hvor polerne i dyreriget er på deres højeste kontrastforhold, hvor jalousien eller skinsygen er på sit højeste, hvor det dræbende princip er en livsbetingelse, har det oplevet den fuldkomne udvikling, den fuldkomne geniale evne til at dræbe og myrde, og så er hensigten jo nået. – Men så sker der det, at Gud bevirker, at den stagnerede pol i væsenet får lov til at vokse, og den begynder efterhånden at blive mere og mere jævnbyrdig med den anden pol, for til sidst engang at komme fuldstændigt i balance. Og da opstår det virkelige menneske, da er den dyriske side helt færdig, helt udgået af menneskementaliteten.
      Det er jo det, vi kan se verden over, ethvert menneske helt nede fra det mest primitive menneske er ikke mere et hanvæsen eller et hunvæsen i renkultur. Det er blevet menneske på grund af en forandring i mentaliteten, som består i interesse for andre ting, som ikke kommer ægteskabet ved, som ikke kommer forplantningen ved.
      Det får altså evne til at få interesse for andre ting. Til at begynde med var det selvfølgelig nok noget, der kunne tages i brug. Aben kunne måske opdage, at den kunne kaste en sten eller en kokosnød på sin fjende eller tage en gren og slå med osv. Lidt efter lidt udviklede bevidstheden sig, fordi denne begyndende pol har den egenskab, at den bærer den virkelige menneskelige bevidsthed. Mens den ordinære pol, der bærer den dyriske bevidsthed, er interesseret i forplantningen og alt det, som hører til det dyriske, er den modsatte pol interesseret i alt det, der ikke kommer ægteskabet ved. Denne bevidsthed er en helt ny verden. Det er denne modsatte pol, som får menneskene til at stige op på de højeste bjerge og gå ned i havenes dybder, som får dem til at granske og forske, som får dem til at blive nysgerrige og vældigt videbegærlige.
      Det er alt sammen noget, som faktisk er generende for ægteskabet. Hvor mange gange er der ikke opstået splid mellem to ægtefæller, hvor hun siger: "Skal du nu til det igen?" eller "Skal du nu der? – At du gider alt det". Men ikke desto mindre er det en vældig kraft i mennesket, og den er udelukkende skabt ved den modsatte pol. Når menneskene nu vokser frem til at skabe kulturområder, så bæres hele denne menneskelige side altså af den modsatte pol. Samtidig vil den anden pol stagnere noget, således at de kommer til at møde hinanden og bliver jævnbyrdige, og på dette stadium bliver det til det fuldkomne menneske.
      Den videre udvikling kommer jeg til senere, men vi måtte lige akkurat have denne analyse med for at forstå Bibelen. Jeg vil netop vise, hvad Bibelen siger om de ting, som vi nu har haft med at gøre, og vise de ting, som er uden for Bibelen.