Den store hvide flok
27. Inden for den kirkelige kristendom er det fuldkomneste deres paradis, og der har man jo begrebet "den store hvide flok". Det er afdøde fra det jordiske plan, der er blevet salige. De har fået deres synder forladt og befinder sig i en stor hob omkring Guds trone. Gud sidder på tronen, Kristus sidder ved hans højre side. Det skulle være deres himmerige. Det kan jo være udmærket at stå sådan ved en enkelt lejlighed, men ikke i årevis. Det kan ikke være tilfredsstillende, så det må også falde. Med udviklingen vil dette billede også falde, for himmeriges rige må være meget større. Der må være meget mere at gøre, ud over blot at stå og vifte med et par palmegrene. Derfor er det heller ikke tilfredsstillende, men det er dog et skridt på vejen, det er bedre med dette paradis end vikingernes paradis, Valhal, hvor man kun kan komme, når man har dræbt og myrdet og selv er blevet myrdet. Så er dette billede dog langt bedre, det er et skridt længere frem på vejen imod livets mening.