Grand Kursus
Gennem døden 1
Symbol nr. 91
25. Her har vi billedet på troen på et himmerige og et helvede. På symbolet ser vi det evige helvede vist som et sort område med et glødende felt. Det er jo der, hvor man evigt skulle pines og aldrig nogen sinde kunne blive befriet fra. Det hvide område symboliserer paradiset. Både det lyse og det mørke område er bygget op i menneskets billede ud fra menneskelige fantasier og forestillinger. Derfor fik indianerne deres evige jagtmarker, og andre primitive mennesker fik deres himmerige. Og derfor får nutidens kristne deres himmerige og helvede, alt efter deres tro på, hvad der er retfærdigt. Det er altså skabt efter det trins mentalitet, som de pågældende væsener er på. At himmerige eller den åndelige verden efter døden er et vældigt stort område med mange tilværelsesplaner, har de ikke noget begreb om.
      Det er det, man nu vil komme til at lære, fordi det kan læres igennem naturens egen tale, og mine analyser viser, hvordan naturen fortæller det. (Se stk. 262, 456, 475)
Symbol af Martinus
Symbol 91
Gennem døden 1