Nebukanesers palads
22. Vi ser disse kæmpebygninger, der udtrykkes som Nebukanesers palads, som er fra det religiøse instinkts epoke. Ned igennem historien kan vi se, at det religiøse princip og indstillingen til et forsyn var det bærende. Det er først i den senere epoke, at det materialistiske er blevet dominerende. I datiden var kongerne mere eller mindre indviede væsener, de var en slags verdensgenløsere for deres folk. I dag er politik en ting, og religiøsitet en anden ting, men dengang var politik og religion forenet. Det var en epoke, hvor kongerne og regenterne måtte gennemgå en vældig stor indvielsesproces, for at man kunne sikre sig, at de havde den psyke og styrke, der skulle til, for at de kunne styre og lede et folk. De var altså eneherskere, som det hele hvilede på. Men vi ser, hvilke vældige kræfter det religiøse princip og troen på et forsyn havde dengang. Der blev skabt vældige bygningsværker og kunstværker. Det, der styrede og ledte det hele, var troen på forsyn, på guder.