Skelet af et fortidsdyr
205. Efter mineraltilstanden gik jorden videre over i en særlig plantetilstand, som gav mulighed for, at store dyr kunne fødes ind på jorden. De var i særlig grad planteædende, og så efterhånden blev de naturligvis til rovdyr. Der findes jo masser af skeletter og andre ting, der viser, at sådan var jorden engang. Sådan har jorden altså forandret sig fra den ubeboelige tilstand og til en tilstand med beboelse for liv. Men dette liv var primitivt, dyrene var voldsomme og vældige kødbjerge med meget lille hjerne, lille intellektualitet. Som en erstatning for den lille hjerne har disse meget store dyr nogle nervecentre i rygmarven, der hjælper dem lidt, men de er ganske primitive i forhold til de dyr, der senere kom frem på kloden.