Grand Kursus
Vulkansk område
202. Her er et fotografi af selve kloden. Det er ganske vist ikke fra fortiden, det er noget, der eksisterer i nutiden, men det danner et glimrende billede, når vi med vor fantasi lader det være udtryk for den tilstand, der dengang var over hele kloden. Efter en vældig ildtilstand, en vældig gloende tilstand, afkøledes kloden. I sin udvikling måtte den gennemgå et stadium, hvor det over det hele så ud som på billedet, dvs. den var delvis afkølet, men ikke med noget som helst liv. Der var ikke nogen som helst form for planter, men alle vegne var der endnu en gloende tilstand. Det var ligesom en kolossal askehob, hvor der endnu var gløder. Sådan har det virkelig været. Det er ikke fantasi, det er noget, videnskaben bekræfter. Det gælder om at forstå, at sådan var kloden, og at den siden er gået videre frem til en anden tilstand.