Udvikling er Guds modellering eller skabelse af væsenet
194. Det er guddommeligt, at udviklingen fortæller os, at dyrene er samme slags væsener som menneskene. Dyrene har et evigt jeg, de har en overbevidsthed, de er vore brødre. Dyret er det samme væsen som os, bare på et lavere stadium. De er ikke nået så langt frem i det særlige kredsløb, som vi alle sammen er inde i for tiden. Det er jo ligesådan med døgnet, nogle fødes om morgenen, nogle fødes om middagen, nogle fødes om aftenen. De er jo ikke lige langt fremme i det døgn. Nogle fødes om foråret, nogle om sommeren, nogle om efteråret. De fødes ikke på samme tid, og sådan er det også i det store kredsløb.
      I det store kredsløb ser vi en forklaring på menneskenes udvikling. Vi ser, at udviklingen er udtryk for Guds skabelse. Det er den måde, på hvilken Gud modellerer mennesket. Det, menneskene troede var djævleværk, krig, lidelser, smerter, invaliditet, sygdomme, sorger og bekymringer, viser sig her som noget guddommeligt. Det er Gud, der modellerer og arbejder med væsenet.
      Gud forklarer mennesket: "Sådan skal man arbejde, sådan bliver man herre over materien, den vej skal man gå. Du er bestemt til at skulle være materiens, livets og dødens herre. Før du er det, er du ikke i mit billede, og før du er det, har jeg ikke sluppet dig. Så længe vil jeg blive ved med at arbejde med dig, til du af egen fri vilje og begavelse står som mit udtrykte billede".
      Det er det, der sker igennem udviklingen, og vi kan få det endnu mere bekræftet. Det er rigtigt, at vi kun kan se det ene jordliv, vi har nu. Vi kan ikke se de følgende jordliv, vi kan heller ikke se de foregående, og vi kan heller ikke huske dem. Derfor tror mennesket i øjeblikket, at der ikke har været fortidige liv, og de kommer også frem til at tro, at der ikke er kommende liv. "Det er bare noget overtro. Når vi er døde, så er vi døde", siger de. De har jo ikke noget grundlag, der er ikke nogen logisk begrundelse. Der er kun det, at de ikke kan se de døde, og så tror de, at vi er døde, når vi dør. Men der er så meget, vi ikke kan se, som alligevel er en kendsgerning.
      Vi kan ikke se radiobølgerne, men vi kan høre dem igennem vor radio. Vi kan ikke se fjernsynsbølgerne, men når de kommer frem og bliver manifesteret, så kan vi se dem i fjernsynet. Og sådan er det med den fjerde materie. Den stråleformige materie kan vi ikke sanse med de fysiske sanser, uden at den skal overføres til andre materier; så kan den sanses. Vi er meget, meget mere psykiske, end vi er fysiske. Vi har kun ét fysisk legeme, men derimod har vi fem psykiske legemer. De kan jo heller ikke ses på det materielle plan. Vi har det fysiske legeme, igennem hvilket vi kan åbenbare disse psykiske legemer. Det, at vi ikke kan se de psykiske legemer, er ikke noget bevis for, at de ikke eksisterer.