Hvis vi kun levede ét liv, måtte betingelserne være de samme for alle
192. Vi ser således, at en evig udvikling finder sted. Udvikling består jo i, at noget vokser fra en primitiv tilstand og skabes om til en mere fuldkommen tilstand og atter til en mere fuldkommen tilstand. Her ser vi også forklaringen på, hvorfor menneskene ikke står på det samme stadium. Dyrene står på forskellige stadier, og vi kommer ned til endnu lavere livsformer, til planterne, og videre ned til mineralmaterien, hvor livsformerne ikke er bevidste. Til hvilken nytte skulle alle disse stadier være, hvis det ikke var det samme væsen, der oplevede alle disse stadier?
      Vi ved, at tidligere har der levet primitive mennesker, som måtte leve i naturen, som ikke havde begavelse og evne til at skabe de vidunderlige forhold, som vi nu lever under. De måtte nøjes med nogle skind over deres nøgne kroppe i vinterens kulde. De måtte jage og dræbe dyr, de måtte kæmpe med de vilde dyr for ikke selv at blive dræbt. Mon ikke de ofte har ønsket: Bare det var noget varmere, bare der var nogle bedre forhold, bare det var lettere at leve? Jo, man kan være overbevist om, at disse mennesker har ønsket at opleve denne modsætning til deres liv. Men hvis de ikke skulle leve mere end det ene liv, ville de jo aldrig nogen sinde få dette ønske opfyldt.
      Nutidens mennesker fødes ind til vældigt moderne huse, til moderne forhold, til dejlige klæder og beboelser, til dejlige vidundere, som kan befordre os hen over verden, og til vældige kraftmaskiner, der kan arbejde for os. Hvis vi ikke har levet før, har vi jo aldrig ønsket det, men vi får det. Det er jo skrigende ulogisk. Det passer ikke med noget som helst af det, vi ser i naturens skabelsesprocesser. Men hvis det er de samme væsener, så vil det jo sige, at de får deres ønsker opfyldt. Hvis det ikke er de samme væsener, vil det sige, at man bare kommer til verden for at ønske noget, man aldrig får opfyldt. Andre får opfyldt det, man ønsker. Men nu er det det samme væsen. Vi ser, at det bliver fuldstændig logisk.
      Selv om man ikke har haft kosmiske oplevelser, kan man godt ad teoretisk vej komme til at erkende, at det er det samme væsen, der oplever udviklingen. Ellers var udviklingen til ingen nytte. Hvis stenalderfolk og endnu mere primitive væsener måtte nøjes med den lykke og det liv, som de oplevede dengang, hvorfor skulle vi andre så have en bedre tilværelse? Hvorfor i alverden skulle vi gøre erfaringer, hvorfor skulle vi leve liv igennem vældige lidelser, hvis der ikke var udvikling til? Der er mennesker, der er født ganske syge og elendige, der er nogle, der er invalider lige fra moderlivet og skal humpe sig igennem livet. Andre fødes hos meget forfærdelige, kedelige forældre, hvor de som børn får det forfærdeligt og lærer at være på kant med samfundets love. De opdrages til at være forbrydere og kommer til at leve i fængsler og tugthuse.