Årstidsprincippet som fundamentet for al livsoplevelse. Fysiske og kosmiske årstider. Verdensbilledets evige struktur. Jordklodens og menneskehedens kosmiske position i verdensbilledets struktur. Hvorledes livets egen tale bekræfter udviklingen. Forudsætningen for at kunne skabe en lykkelig skæbne.
 
Kontrastprincippet i naturens kredsløb
186. Uden kontrastprincippet ville der ikke være mulighed for at opleve noget som helst. Her skal vi se, hvordan naturen på alle måder fremtræder i kontraster. Det, at der eksisterer et kontrastprincip, betyder, at noget har en begyndelse og en afslutning. Hvis der ikke eksisterede kontraster, kunne vi ikke opleve noget som helst. Alt det, vi har evne til at opleve, er det, vi har kontraster til i os selv. Står vi over for noget, som vi ikke har kontraster til, så ved vi ikke, hvad det er, vi oplever. Vi kan ikke finde ud af, hvad det er, vi ser. Det får ikke nogen betydning.
      Når vi ser på selve naturen, så ser vi jo, at den fremtræder som et kolossalt kontrastocean. Vi kan ikke undgå at opleve dag og nat, hele tiden er der dag eller nat. Hvis man bliver halvfjerdsindstyve år, vil man opleve det nogle og tyve tusind gange.
      Hvorfor skifter det nu mellem dag og nat? Hvorfor er der ikke en evig nat eller evig dag? Vi ser, at det ikke ville være særlig rart, hvis der var en evig nat, men det ville jo heller ikke være særlig rart, hvis der var en evig dag. Vi ville slet ikke kunne få den tilværelse, som vi har nu.
      Det er også meningen, at det skal fortælle os noget. Der er ikke dag og nat blot for dagens og nattens skyld. Der er ikke noget af det, vi ser og oplever, der er til for dets egen skyld. Det er til for at skulle fortælle noget, ligesom når jeg taler. Min tale har også et formål. Talen skal betyde noget, den er ikke til blot for at lave en masse støj og lyde. Det er ikke det, der er målet med talen. Men det er heller ikke et mål i sig selv at lave dag og nat. Det er den måde, som Gud igennem årmillioner vil gøre menneskene opmærksom på kontrasterne.