Grand Kursus
Der vorde lys
184. Dette symbolske billede er fra det sted i Bibelen, hvor Gud siger: "Der vorde lys". På billedet ser vi, hvordan det begyndende lys begynder at fjerne mørket. Der er mørkt over det hele, og nu begynder lyset at fjerne mørket, og allerede her bliver der kolorit over det; der kommer farver for at kærtegne. Lyset og farverne er ikke til, for at det skal være rædselsfuldt, men for at det skal blive mildere, bedre og rarere at se på, end at se på de sorte masser. Jamen er det ikke sådan alle vegne? Hvis De vil lægge mærke til det, så er naturen jo fuldt optaget af at skabe disse processer.