Grand Kursus
Solopgang i Nilgiribjergene 2
181. Solen er højere oppe hos det mere fremskredne menneske, og vi ser, at nu begynder det at blive mere oplyst. Skyggerne bliver mindre og mindre, det er et glimrende symbol over menneskets mentalitets skabelse. Således er naturen et levende billede af det, der foregår inde i os. Er det så mærkeligt, at menneskene også må forvandle sig? Dag efter dag oplever vi de samme ting, solopgang, morgen, middag, aften og nat, og det er ikke kun, for at vi skal opleve det som nat og dag, men for at vi skal opleve det, der skjult fortælles igennem det. Vi skal lære at se, hvad der er meningen med denne forvandling, og så kommer vi frem til mere oplysning.