Den fuldkomne harmoni mellem lys og mørke i et billede
157. I kraft af kontrastprincippet har vi altså to yderpunkter eller yderpoler. Vi har lys og mørke. Vi har sollyset, og vi har verdensaltets mørke. Disse to realiteter bestemmer, hvordan tingene ser ud for os. Vi er så heldige, at vi bor inde i et lysområde. De kloder, der er langt borte fra solen ude i det yderste af vort solsystem, har et overvældende mørke. De mangfoldige kontraster, som vi er beriget med, eksisterer ikke på disse kloder. På en klode, hvor solen ikke er større end en stjerne, kan der ikke blive meget oplevelse af farver, af kontraster. Det er overvældende i sort, det er overvældende fremtrædende i mørke.
      Hvis man levede på Merkur, som ligger lige op ad solen, var der et overvældende lys. Det er heller ikke godt. Der er for meget lys, rent bortset fra at der også er for meget varme i forhold til det liv, vi lever her. Men det betyder ikke, at det ikke er levende. Merkurs stoffer er levende, stofferne i de fjerne planeter ude i mørket er levende. Men det er mest fuldkomment der, hvor der er mest tilgængeligt for sanserne. For oplevelsen er det smukkeste, det fuldkomneste, jo der, hvor lyset og mørket er i en skøn harmoni. Det er det, der tilstræbes af skabeharmoni imellem disse to store kontraster. Vi ser, at der i naturens skabelsesproces også er en planmæssighed, der er baseret på at udløse den sluttelige fuldkomne harmoni imellem lys og mørke.
      En kunstner, der skaber et billede, skal også bruge lys og mørke, og jo større harmoni, balance, der kan være imellem dette lys og mørke på billedet, desto fuldkomnere er billedet. På et billede kan det også være sådan, at det overvejende er sort, at der er vældigt med sorte farver og meget lidt lys. Det ser vi på fotografier, der er vældige beviser eller symboler på kontrastforholdene. Et fotografi, som er meget underbelyst, bliver jo voldsomt tæt og sort. Lyset eller lyspartierne kommer ikke til at fremtræde, skyggerne bliver overvældende. Der bliver altså et overvældende mørke. Er det for lidt belyst, bliver negativet klart og gennemsigtigt. Vi ser på mange billeder, at der er svage detaljer. På et billede, der er fuldkomment belyst og rigtigt fremkaldt, er der et fuldkomment forhold imellem lys og skygge. Billedet fremstiller da en så fuldkommen harmoni, som der kan være imellem lys og skygge.