Andagt hos muhamedanerne
151. Det religiøse bor inde i menneskene, længe før de får den intellektuelle begavelse. Denne religiøse indstilling er noget, de har instinktmæssigt, og det viser, at det religiøse ikke er spekulation. Forestillingerne om, hvordan denne gud ser ud, er ganske vist lavet af spekulationer, men det er ikke spekulation, at menneskene i sig har en indre magt, en iboende kraft, der bevirker, at de retter sig imod dette forsyn. De har denne forbindelse med dette forsyn, enten de vil det eller ej. Senere, når de intellektuelle evner udvikler sig, forlader menneskene religionen og troen på Gud.
      På billedet ser vi nogle europæere eller amerikanere, der står og kigger på en andagt, og de synes, at deltagerne i andagten da er godt naive, at de ligger der osv. Men det er de ikke. Det er en organisk magt. Det er en organfunktion ligesom hjertefunktionen og mange andre funktioner, ligesom fuglene, der flyver fra et sted til et andet på kloden, ledet af en usynlig magt. Men således er der også en usynlig magt, der får muhamedanerne til at ligge i andagt og bede til Forsynet. At de kommer væk fra dette i en kort epoke er kun, fordi der kommer andre evner, og så begynder de at arbejde med Gud på en anden måde, for den materie, som de øjensynligt er blevet betaget af, er jo også Guds legeme. Det er jo også visdom og forstand.