Grand Kursus
Der vorde lys
148. Vi kommer således også til at forstå, at alle retter sig imod et ukendt forsyn, alting er stillet ind på et forsyn. Kommer et menneske, selv om det er en materialist, der for længst har benægtet Gud, i en skrækkelig livsfare eller en fare på en eller anden måde, hvor det ikke kan få hjælp af noget menneske, så vil det da alligevel komme til at tænke på, om der dog måske var et forsyn, for det er en indbygget organisk funktion. Selv om denne funktion i længere tid har været latent, kommer den i gang, når tiden er inde, og når de ydre betingelser er til stede, og mennesket vil så rette bevidstheden ind imod Forsynet. Der er ingen anden vej. Man kan kun rette sin bøn imod lyset, og derfor kan vi også forstå, hvorfor religionerne går mod lyset.