Videnskabens forståelse af livets sprog
14. Men hvordan skal denne videnskab komme? Man kan jo ikke se Guddommen, man kan da ikke se de psykiske ting, men der er så mange andre ting, man heller ikke kan se, men som man alligevel er kommet til at opleve som kendsgerning. Nu er tiden inde, da en hel masse mennesker er blevet modne til at iagttage og studere naturen.
      Livets mening er rigtignok manifesteret i Kristi væremåde og hans bjergprædiken, men det er kun et kortfattet facit. Livets mening bliver fortalt i et langt større område. Hvad mener man om alle de bevægelser, der foregår i naturen, havets brænding, planterne og kornet, der vajer i vinden, alt hvad der bevæges? Hvis man tror, at alle disse bevægelser ikke er til nogen nytte, tager man fejl. Hver eneste ting har noget at fortælle.
      Menneskene har levet i tusinder og atter tusinder af år uden at være indstillet på dette sprog. Ligesom en baby, der ikke straks kan tale og forstå de voksnes sprog, sådan er det med menneskeheden. Den kommer fra en babytilværelse og vokser frem til en mere voksen tilværelse. Menneskene er nu så langt fremme, at de er mætte; de er kommet igennem den fysiske materie, de behersker den fysiske materie.
      Men nu står menneskene der med verdensrummet, og de søger lidt tilfredsstillelse ved at tænke sig, at de kan lave import og eksport til andre kloder og vandre eller sejle ud i verdensrummet. Det er sådan en slags begyndende, foreløbig indstilling, en fantasitilstand, det er ikke videnskab. Men ved disse eksperimenter vil de alligevel blive ledt ind på erfaringer og kendsgerninger, der vil begynde at lade dem forstå, at der virkelig eksisterer et højere liv. Men det er da heldigvis sådan i tilværelsen, at man ikke behøver at rejse ud i rummet for at forstå livets mening. Her i det daglige liv er der så mange ting, der taler, men det er bare om at lære sproget at kende.