Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner
Symbol nr. 11
133. Det evige verdensbillede, som vi ser på symbolet, er ikke et billede af tid og rum. Verdensaltet er ikke noget, der i sit slutfacit repræsenterer tid og rum. Det er et kosmisk facit, og det er en evig realitet. En evig realitet kan kun manifestere sig i principper. På symbolet ser vi verdensaltet med dets tre principper, som jeg har forklaret tidligere. Der er det noget, som ikke har nogen analyse (hvid farve). Så er der verdensaltets skabeevne, der er symboliseret ved det violette felt omkring de hvide felter. De små hvide felter symboliserer jegerne i de levende væsener i verdensaltet. Igennem disse levende væsener laver Gud de forskellige manifestationer ved et samarbejde mellem Guds jeg (i midten) og de levende væseners jeger (ved randen). Sådan skaber Gud f.eks. planteriget igennem jegerne i det røde felt. Igennem andre jeger bliver dyreriget skabt (orange farve), og igennem yderligere andre jeger bliver menneskeriget skabt (gul farve). Og således bliver de højere verdener (grøn, blå og indigo farve) også skabt, som vi senere skal komme til at lære at kende.
      Hvis det ikke var således, ville verdensaltet ikke kunne eksistere. Ved hjælp af denne Guddommens eller verdensaltets struktur finder al skabelse sted, og det største eller det fundamentale i denne skabelse er tiden og rummet. I det skabtes område, der er symboliseret ved ringen med de seks forskellige farver, eksisterer tiden og rummet. Men jegerne i de levende væsener og jeget bag ved naturen er uden for tid og rum. Det er evige realiteter, men de kan altså skabe tid og rum. Enhver skabt ting har begyndelse og afslutning, og derved markerer den også et rum i tid. En ting får derved en alder, den kan ikke være til uden en alder. Hvis det ikke var således, var der ikke skabte ting, og der var ingen tid. Tid er kun noget, der ledsager skabte ting. Uden skabte ting, heller ingen tid. Tiden er altså knyttet til rummet. Rummet er udtryk for skabte realiteter. Uanset om det er en organisme, en bil eller et hus, så repræsenterer det rum. Rummet har form, og denne form er tankeform.
      Således ser vi nu verdensaltets struktur som en evig realitet. Det er noget, der aldrig nogen sinde er begyndt, og det kan aldrig ophøre med at være til. I verdensaltet er der en evig skabelse, og denne skabelse har en bestemt plan. Den vibrerer fremefter efter en logisk plan igennem at danne kredsløb, som vi skal komme til at lære at kende, og som vi også kan komme til at iagttage som virkelige realiteter, og derved er det muligt at få en evigt eksisterende oplevelse af livet.
      På symbolet ser vi så Guds jeg (hvid farve), Guds skabeevne og Guds organisme eller bevidsthed. Bevidstheden består af skabte foreteelser. Tankerne er jo skabte foreteelser, de danner farve, lys, former osv. Feltet med de seks farver er de skabte verdener. (Se stk. 112, 147, 170, 241, 419, 522, 538)