Kulturfundamentet i en ny begyndende verdensepoke
13. Nu begynder menneskene at forstå, at fred i verden må være kulturfundamentet. Krig kan aldrig nogen sinde blive kulturfundament. Hist og her begynder man at ønske fred, man vil gerne skabe fred. Man taler om den varige fred, om krigenes afskaffelse, om én verden, Forenede Nationer osv. Man ser, at vældige kræfter er i gang for at gøre verden til én verden, for at afskaffe krig osv. Det er ikke blot teori, for kendsgerningerne taler. Denne udvikling blev til virkelige, videnskabelige kendsgerninger.
      Men der kom også en forandring i menneskenes følelsesliv. Masser af mennesker kan ikke nænne at gå i krig, mange vil ikke være soldat. Der er dem, der hellere vil dø, end de vil være med til at dræbe andre. Jamen så er det jo begyndende kristendom, så er det jo begyndelsen til den epoke, som Kristus var den første til at praktisere på jorden.
      En helt ny verdensepoke begynder at opstå. Vi lever i en meget interessant tid, nemlig i en tid, hvor instinkt- og trosepoken, som har båret menneskene igennem årtusinder, nu er døende. Denne epoke får sit dødsstød gennem den materialisme, den krigstilstand, som nu er blevet praktiseret. Dette dødsstød er de sidste krampetrækninger af denne tilstand, og en begyndende ny verdensepoke kommer til at gøre sig gældende. Den er allerede i gang. Denne verdensepoke begyndte med den materialistiske tilstand.
      Selv om denne materialistiske tilstand førte til mord, drab og krig, var det begyndelsen til en ny verdensepoke. Menneskene fik kendskab til materien, de fik magt over materien. De fik evne til at udløse de handlinger, der kunne give dem den virkelige viden om, hvad der var ondt, og hvad der var godt. Der står menneskene nu, og det er let at se, at de ikke er nået til livets mening. Videnskaben repræsenterer ikke livets mening i sit færdige facit, men den repræsenterer et stort stykke af vejen. Vi er alle på vej mod oplevelsen af livets mening. Oplevelsen af livets mening er målet i den nye epoke, der nu gør sig gældende. Den epoke, som menneskene nu går ind i, vil afskaffe krige og indføre kristendommen. Da vil kristendommen blive til en realitet, den vil blive kulturbasis.
      Hvad er da kristendom? Kristendommen er udtrykt igennem Jesu bjergprædiken og igennem Jesu væremåde, men det er ikke nok for det i dag videnskabeligt hungrende menneske. Derfor måtte der komme noget andet frem, som kunne hjælpe menneskene, og det er selvfølgelig videnskaben om væremåde, det psykiske og usynlige, videnskaben om Guddommen.